Mangelsygdomme hos lam

Her et par gode råd fra dyrlæge Svend Bek-Pedersen, Dansk Fåreavl nr. 3, 2000:

De mest almindelige mangelsygdomme hos får og lam er mangel på selen, kobolt og kobber.

Selenmangel
Selen er en antioxydant. Den afgifter forskellige iltholdige toksiske produkter (peroxyder), der dannes i organismen under stofskiftet, men skal neutraliseres for ikke at ødelægge cellerne. Selen er med til at udvikle immunapparatet. Den mest almindelige sygdom er muskeldegeneration grundet mangel på selen (White Muscle Disease). Selen findes i varierende mængder i jorden, lavest på sandjord.

Fodres der med hjemmeavlet foder, der er selenfattigt, så brug tilsætningsfoder med selen, mineralblandinger og fiskemel.

Græs udgør en stor del af fårs føde. Gødes græsmarker med store mængder superfosfat, reduceres græssets evne til at optage selen.

Frisk græs indeholder rigeligt med vitamin E, men ungt stærkt voksende græs indeholder store mængder af umættede fede syrer, som - når de omsættes i organismen - danner mange peroxyder. Derfor er det den første tid på græs med lammene vigtigt at holde øje med selen/vitamin E-mangel.

Dårligt bjærget korn, ensilage eller hø har ligeledes et lavt indhold af E-vitamin, så det kan være nødvendigt med tilskud i drikkevand f.eks. inden læmning.

Symptomer
Lam, der er døde eller svage ved fødslen, kan skyldes fårets mangel på selen/vitamin E. De udvikler let hypotermi og tager ikke føde til sig. De kan dø pludseligt af hjertestop og angribes let af diverse lammesygdomme. I andre tilfælde efter f.eks. en uge viser der sig muskelsitren, stiv besværet gang, manglende lyst til at stå eller hyppig vejrtrækning. Musklerne blive hævet og ømme. Ofte udtalt hos de bedste lam.

Behandling
Angrebne dyr skal have indsprøjtning med selen og E-vitamin samt suppleret foderet for at forebygge flere udbrud i flokken. Bruges fiskemel, fokuseres på tilskud af E-vitamin.

Koboltmangel
Kobolt er ligeledes et grundstof, der optages i planterne. Gødskning og især kalkning af jorden vanskeliggør planternes optagelse. Kløver indeholder mere kobolt end ren kulturgræs. Kobolts opgave er at indgå i B-12 vitaminet, der dannes i vommen, og som ikke kan oplagres.

Symptomer
Tilvæksten på lam nedsættes gradvis. De bliver sløve og holder op med at spise og dør. Hårdt angrebne dyr har blege slimhinder og evt. tåreflåd. Er der mistanke om koboltmangel, kan en lille gruppe dyr behandles med store mængder af Becoplex (B-12 vitaminpræparat). Virker behandlingen, kunne det være et stærkt tegn på koboltmangel.

Behandling
Adgang til mineralblanding med kobolt er tilstrækkelig til at forebygge.

Kobbermangel
Får får let kobberforgiftning, men kobber er samtidig et livsvigtigt mineral i små mængder.

Visse jorder har meget lidt kobber, og planternes optagelse er ikke nok til at dække dyrenes behov.

Kobber reagerer med en lang række andre mineraler, der enten fremmer eller hæmmer optagelsen i planterne. Normalt optager får kun ca. 1/20 af det kobber, der kommer i tarmen, men er der samtidig store mængder molybdæn, svovl eller jern til stede, falder optagelsen til det halve.

Muligheden for kobbermangel findes især på lette jorder.

Symptomer
Der er stor racevariation med hensyn til kobberbehov. Pelsfårene kræver forholdsvis meget. Er moderdyret underforsynet, kan lammene fødes med Swayback (svajende ryg, bevægelsesforstyrrelser, manglende muskeldannelse). De er mere svage end normalt og får nemt andre sygdomme. Hos ældre dyr kan ulden blive mere stiv og tør - ståluld.

Blodprøver vil kunne vise kobberindholdet.

Behandling
Lam med udtalt Swayback kan ikke repareres, men ellers består behandlingen af indgift af kobber til syge dyr og evt. kobbertilskud til flokken. Da overskud af kobber er meget giftig, skal en evt. behandling fastlægges af dyrlæge, når der foreligger en sikker laboratoriediagnose.