LÆMNING

Generelt om læmning
I læmmeperioden bør der være fred og ro i stalden. Undlad og tænde at slukke loftlys hele tiden. Det stresser dyrene. Udgangspunktet er så lidt indblanding som mulig, men løbende observation. Normalt går de voksne får ikke til foderbordet tæt på læmning, hun søger lidt væk fra flokken for at finde en rede, hvor hun skal læmme. Er læmningen først i gang, må hun ikke flyttes, da hun bliver forvirret og nervøs. Har man dyrene konstant på stald skal de klippes inden indbinding, da højdrægtige dyr har svært med at komme af med varmen. Hvis man klipper minimum 2 uger inden læmning danner fostrene noget brunt fedt, som de kan aktivere ved fødselen. Fårenes stofskifte går i vejret, dvs. der skal fodres noget mere med højenergifoder og lammene bliver mere livskraftige. Når fårene er klippede, kan man langt bedre vurdere læmmetidspunktet. Yveret er mere synligt, de bliver høje over krydset og opsvulmede bag til. Går fårene ude afventes klipning. Hvis fårene klippes tæt på læmning, vil jeg anbefale at det sker stående. Fåreklipperne lægger dem ned og det stresser fårene, så de f.eks. kan få drægtighedssyge, hvis de går med mange lam. Normalt vil man anbefale, at fårene klippes af fåreklipper 6 uger inden læmning.

Opblokningen inden læmning har meget forskellig varighed, og kan være vanskelig at vurdere, men begynder hun først at skrabe i staldmåtten, lægge og rejse sig er fødselen ved at være i gang. Hvis fåret har haft presseveer i over en time uden lammet kommer til syne, kan der være problemer. Eller hvis fostervandet er gået og fødselen er gået i stå. Fosteret ligger måske forkert, sidder fast i fødselsvejen eller er dødt. I disse situationer er det en god idé at undersøge fødselsvejen, hvis man vil redde levende lam.

Fødselshjælp
Er det nødvendigt med fødselshjælp starter man med at undersøge fødselsvejen. Vask fårets kønsåbning med varmt vand med en desinficerende væske (f.eks. lobac-opløsning ). Brug ikke sæbe, det udtørrer fødselsvejen. Det anbefales, at bruge lange engangshandsker og børslim/eksplorationsgel (fås hos dyrlægen). Hvis man skal agere fødselshjælper, skal det ske i takt med veerne. Man trækker moderat i takt med veerne i et sejt træk. Der holdes fast i benene så højt oppe som muligt og/eller bag om nakken. Fødselsretningen er bagud og nedad, dvs. man trækker nedad mod fårets haser, ikke lige bagud. Er fødselsvejen tør bruges rigeligt børslim. Hvis fosteret skal vendes eller rettes, skal det skubbes tilbage i livmoderen imellem 2 veer. Er man usikker og i tvivl om man kan løse problemerne, så gør brug af erfarne fåreavlere eller ring til dyrlægen inden det helt galt. Dyrlægerne kan ikke redde lam, der skulle være født i går. Så ved læmning eller mistanke om der er noget helt galt, skal der tages en hurtig beslutning. Mange dyrlæger fortæller. at de først bliver tilkaldt når situationen er så kritisk, at dyrene ikke er til at redde, og det gælder alt fra drægtighedssyge, læmmeproblemer eller et massivt parasittryk (orm) i sensommeren.

Læmmesituationer
Normalt skal lammet ud med hoved og de 2 forben først. Det er det der fylder. Klovene er hvide indtil de bliver iltet, så det er relativt let at se om synlige små klove vender rigtigt. Vender klovene opad og der ikke er noget hoved, er sandsynligheden stor for en baglæns fødsel (dvs. bagbenene kommer først). Trækker fødselen ud eller går i stå, vil jeg anbefale at man trækker lammet ud, så den ikke bliver kvalt i fostervand. Jeg trækker dem altid ud, hvis de ligger baglæns. Er hun fortsat lukket og der ikke er passage, kan man aktivere opblokningen ved løbende at kille fåret lige indenfor kønsåbningen. Er hun fortsat lukket og trækker opblokningen ud, må man vente eller foretage kejsersnit. Giv hende opkvikkende (sukkerstof) under forløbet.

Hvis hoved og et forben er synligt, kan lammet først komme ud, når det anden ben er med. Her går man ind forsigtigt ind, skubber lammet tilbage, og går ned og finder nr. 2 forben. Evt. sidder det bøjet og skal strækkes ud, således at begge ben og hoved følges ad. Hvis man forsøger at trække lammet ud med et forben fremme, støder skulderen på, og det er næsten umuligt at trække lammet ud. Er det vanskeligt at finde forben nr. 2 skubbes lammet nænsomt tilbage, så er der mere plads.

Sædefødsler er knap så sjove. Hvis det første lam sidder med rumpen til og bagbenene rettet fremad, vil en lille gotlændernumse ikke aktivere fødselsgangen. Så i nogle tilfælde går fødselen i stå og man bør forsøge at komme ind og mærke efter. Er det en sædefødsel skubbes lammet forsigtigt frem så der er plads til at hente bagbenene. benene bøjes op og rettes ud, så det bliver en baglæns fødsel. Alternativt vendes lammet, så det bliver en forlæns fødsel. Oftest vil der ligge flere lam bagved, og en gammel regel blandt Gotfolk siger, at er man startet på at hive det første lam ud og resten ikke følger hurtigt efter, skal alle lam ud. Har det første lam grundet forkert fosterstilling eller er dødt, blokeret for at de øvrige lam kan fødes til tiden, så hiver jeg resten af lammene ud. Flere timers venten kan betyde at lammene dør. Er lammet slapt ved fødselen har jeg flere gange fået liv i lammet ved at svinge det i bagbenene, så evt. fostervand løber væk fra luftvejene, samt masseret lammet på brystkassen for at få gang i vejrtrækningen. De kan faktisk tåle en temmelig hårdhændet behandling.

Normalt vil fåret føde alle sine lam inden hun drikker rigelig med frisk vand og får noget godt strukturfoder (ikke kraftfoder, da hun er meget tom i maven og foretrækker hø, wrap, og halm). Hvis hun allerede efter det første lam begynder at drikke og æde og man har formodning om eller ved, at der er flere lam, kunne forklaringen være, at der ligger ét eller flere lam, der ikke er kommet op i fødselsvejen. Gentagne indtrængninger i fåret øger altid risikoen for infektioner, og kommer efterbyrden ikke eller vil ikke slippe, er det en god idé at få lagt noget antibiotika op i form af børstave. Hvis man selv vælger at trække den sidste del af efterbyrden ud, skal det ske ved hæftningstedet, helt oppe, så det hele kommer med ud ( et forsigtigt sejt træk). Har det været en kompliceret fødsel, skal man holde et skarpt øje med fårets tilstand.

Man kan med fordel bruge noget Energi-ko (universaltilskud til køer, Lomedia Poly Vet Aps, 7120 Vejle anviser sikkert forhandlere), som virker stimulerende efter en hård fødsel, eller opløse noget natriumpropionat (sukkerstof) i lunkent vand som optages hurtigt. Det kan også anvendes inden læmning, hvis det bliver et kompliceret langvarigt forløb eller ved drægtighedssyge.

De kritiske timer
Hvis lammet fødes normalt, vil det umiddelbart forsøge at komme på benene og finde patten. Er det ikke tilfældet skal lammet hjælpes til patten. Skub lammet ind under patten og aktiverer det under halen (det er her fåret slikker lammet ved diegivning). Hjælp den evt. med patten, som skubbes frem bagfra. Undlad at røre hovedet. Lammet vil instinktivt trække hoved tilbage. Kan man ikke få den til at sutte ved gentagne forsøg (mange), bruges en sutteflaske eller engangssprøjte. Er lammet meget afkræftet bruges en lamme-genopliver. Efter 6 timer er de næringdepoter udtømt, som lammet er født med, og det er vanskeligt at redde lammet. Så kan den ikke rejse sig eller sutte efter 1/2-1 time, bør der skrides ind. Råmælken tages fra moderen, eller man optør de små nedfrosne portioner råmælk fra sidste år. Lammet skal have 25-50 ml 36-38 grader varmt råmælk ad gangen 4-6 gange dagligt. Oftest er det muligt at få startet lammet op, hvis man hurtigt skrider ind. Jeg går aldrig i seng, før alle nyfødte har været på benene og suttet med dikkende hale. Fjern aldrig lammet fra moderen, selvom den får hjælp i opstarten. Lammet bliver vraget, hvis det har været væk selv i en kort periode. Fjern kun lammet i tilfælde af genoplivning efter afkøling, hvor det er nødvendigt at opvarme lammet. Hvis fåret vrager en af sine egne lam, sættes hun i adaptionsgrinde straks, så man undgår hun kan snuse til det "forkerte" lam og sparke det væk. Det er min erfaring, at efter 4-5 dage har hun accepteret lammet, og de forlader læmmeboksen i samlet flok. Efter ca. 4 dage slipper jeg hende for at kontrollere tilstanden. Er der de mindste ansatser til puffen væk, skal hun straks fikseres igen. Hvis man tager sin tørn under læmning kan man faktisk undgå at have flaskelam, som er uhyre tidskrævende, dyr og mindre godt for lammet.

Læs mere i "Sider til en håndbog", fås i Skejby tlf. 8740 5000, eller lån nogle fårebøger. De har alle tegninger og tekst om læmmeforløb.

Artikel fra Gotlænderbladet februar 2004 af Anne Hjelm, Bestyrelsesmedlem