Indisk lammecurry

Ingredienser:
400 g Lammebov
200 g Tomater
2 Løg
5 Hvidløg
1 Rød chili
2 Grønne chili
1 tskf Garam Masala
4 tskf Karry
3 dl Lammebouillon
Salt og peber

Fremgangsmåde:
1. Hak tomater, løg, hvidløg og chili fint. Steg det ved god varme i olie indtil det er reduceret til en grødet masse(ca. 20 min!). Hellere for længe end for lidt.
2. Lammekødet skæres i passende stykker, og afpuds + evt. knogler koges med vand. Kødet kommes i tomatmassen sammen med Garam Masala og en god karry. Kødet steges 5-10 min. hvorefter 3 dl lammefond tilsættes og retten simre til kødet er mørt.
3. Retten kan evt. jævnes hvis man synes, men det er næsten synd. Som retten er, kan man skelne de enkelte krydderier i retten, og opnår en raffineret smagsoplevelse.
Serveres med gode ris og evt. et grøntsagstilbehør bestående af kogte kartoffeltern og blomkålsbuketter som steges/koges i rigeligt smør inden der tilsættes (friske) ærter og retten gennemvarmes. En god modvægt mod de stærke smagsoplevelser i lammecurry. Absolut mere end det lyder som!