Økologisk Jordbrug nr. 277, 29/11 2002

Stald-coccidiose har alvorlige konsekvenser

Sygdommen er alle vegne, hvor der er kalve, og den giver store tab.

Kvæg
Af Charlotte Maddox-Hyttel og Ellen-Margrethe Vestergaard

Coccidiose er en almindeligt forekommende parasitær tarmlidelse, der kan være overordentlig tabvoldende inden for kalveopdræt.
Coccidier er encellede parasitter, hvoraf der hos kvæg findes 12 arter. De fremkalder ikke i alle tilfælde sygdom, men når kalve udsættes for et stærkt smittepres fra et smittet miljø og samtidig er svækkede pga. kulde, utilstrækkelig fodring, foderskift, høj belægningsgrad eller lignende, så kan coccidiose udvikle sig fra et subklinisk og ubemærket forløb til et tydeligt problem med utrivelighed, diarré og reduceret tilvækst til følge.

Hvad er coccidier?
Coccidier er små encellede organismer, der kun kan opformere sig ved at inficere cellerne i et levende dyr. Coccidier er meget værtsspecifikke, dvs., at kvægets coccidiearter kun inficerer kvæg. Tilsvarende findes der arter f.eks. hos får, geder, svin, og heste.
Til miljøet udskilles æg, såkaldte oocyster, med afføringen af et inficeret dyr. Oocysterne kan ikke inficere andre dyr umiddelbart efter udskillelsen, men efter en periode på typisk to-fire dage modnes de. Når sådanne oocyster optages af en kalv, gennemgår de en kraftig opformering i mave-tarmkanalens celler, således at de, afhængig af arten, kan blive til tusinder eller millioner af nye oocyster, der udskilles med gødningen 10-20 dage efter infektionens start.
Der er i Europa beskrevet 12 forskellige arter af coccidier hos kvæg, men ikke alle arter anses for at være årsag til sygdom.

Alvorlige konsekvenser
Sygdommen coccidiose kan variere fra tilfælde uden sygdomstegn, såkaldt subklinisk coccidiose, over nogle med løs afføring af en enkelt dags varighed til voldsom diarré med dysenteri, trængninger og evt. død.
Nogle coccidiearter kan føre til stærk, vandig diarré allerede tre til syv dage efter infektion med maksimal oocysteudskillelse ca. otte-ti dage efter infektion. Andre arter fører til pludseligt opstået, voldsom og evt. blodtilblandet diarré ca. to-tre uger efter infektion. Området omkring halen er ofte tilsmurt i blodtilblandet gødning. Alvorlige trængninger er karakteristiske og ofte ledsaget af gødningsafsætning.
Man ser nedsat ædelyst hos de fleste kalve med klinisk coccidiose. De forandringer, der opstår i tarmen, forstyrrer væskeabsorptionen og saltbalancen, og tarmkirtlerne gendannes kun langsomt. Varigheden af de kliniske sygdomstegn er normalt 5-12 dage afhængigt af mængden af optagne oocyster, men nogle kalve kan gennemgå en lang rekonvalescensperiode, hvor foderoptagelsen og tilvæksten er under normal.

Undgå at stresse
Dyrene kan blive immune over for coccidiose blot ved at optage små mængder af coccidieæg fra miljøet, men immuniteten kan gennembrydes, hvis dyr udsættes for stort smittepres og/eller er særligt modtagelige, f.eks. hvis de har nedsat immunsvar pga. en anden infektion eller er stressede pga. f.eks. sammenblanding, foderskift, træk, kulde og regn og lignende.
Coccidieinfektioner kan forstærke andre lidelser og mindske effekten af vaccination eller behandling.

Den typiske coccidiose
Coccidieoocyster er vidt udbredte overalt, hvor kalve er placerede, og de fleste kalve i en gruppe vil blive inficerede med oocyster, hvorimod kun omkring 10-15 % udvikler klinisk sygdom. Subkliniske tilfælde af coccidiose er langt det almindeligste og kan optræde med reduceret væksthastighed og evt. kronisk blodmangel som de eneste kendetegn. Påvirkningen af kalvens vækst kan være særdeles langvarig - op til et år eller mere.


Økologisk Jordbrug nr. 278, 13/12 2002

Rengøring mod coccidiose

Der vil altid være coccidier i stalden, men med god hygiejne behøver kalvene ikke blive syge af dem.

Kvæg

Af Ellen-Margrethe Vestergaard, Charlotte Maddox-Hyttel og Susanne Autzen

I sidste nr. af Økologisk Jordbrug antydede vi, at omgivelsernes tilstand kan have stor indflydelse på, hvorvidt kalvene bliver smittede med og er modtagelige for coccidier.
Det er ikke muligt at udrydde coccidier, men sygdommen coccidiose kan undgås, hvis man holder smittepresset nede ved hjælp af omhyggelig rengøring af kalvens omgivelser og skaber en stærk kalv fra første færd.

Sørg for stærke kalve
Coccidiose er en typisk multifaktoriel lidelse, dvs., at sygdomsudbrud afhænger af mange faktorer ud over coccidie-forekomst.
Dyrene kan immuniseres blot ved ringe mængder af coccidier i miljøet. Men immuniteten kan gennembrydes, hvis dyrene udsættes for mange coccidieæg - såkaldte oocyster. Dette kan føre til sygdom, ikke mindst hvis dyrene er svækkede, fordi de f.eks. lider under en anden infektion, eller er stressede pga. sammenblanding, foderskift, træk, kulde, regn og lignende.
Kalve udskiller første gang oocyster, når de er 2,5 til 15 uger. Det sker både ved opstaldning i enkeltbokse og i fællesbokse. Dette skyldes især smitte fra kalv til kalv via gødning i omgivelserne, men det tyder også på, at smitten kan påføres kalvene allerede i kælvningsboksen.

Belægningsgrad er vigtig
Risikoen for smitte stiger i takt med belægningsgraden i en fællesboks. Tillige er der tre-fire gange højere oocyste-udskillelse og 33-66 procent flere kliniske sygdomstilfælde i besætninger med fejl i ventilationssystemet end i korrekt ventilerede stalde.
Udskillelsen kan også være højere hos kalve i dybstrøelse end på spalter. Manglende hygiejne, herunder dårlig rengøring og desinfektion af bokse, fravær af høhæk, fugtigt, tilsmudset underlag, samt manglende udtømning og rengøring af foder- og mælkespande er årsag til høj oocyste-udskillelse og udbrud af coccidiose.

Renlighed forebygger
At udrydde coccidier totalt er ikke muligt pga. parasittens udbredte forekomst og resistens i miljøet. Derfor er forebyggende tiltag væsentlige for at forhindre opbygning af smittepresset. Desuden må man have kalvens robusthed og sundhedsstatus i fokus.
Kælvning bør foregå i en rengjort og velstrøet kælvningsboks, og derfra skal kalven flyttes til en ren og velstrøet enkeltboks eller kalvehytte. Alle nyfødte kalve skal have tre-fire liter frisk eller afkølet råmælk fra første udmalkning inden for seks timer efter fødslen for at opnå optimal beskyttelse. Det er ikke tilstrækkeligt at lade kalven patte fra koen. Derved vil ca. halvdelen af kalvene være underforsynede med råmælk.
Fodring med sødmælk samt adgang til kalvestarterblanding og godt hø fra første leveuge mindsker risikoen for diarré, letter fravænningen og stimulerer tidlig udvikling af drøvtyggerfunktionen.
Før kalven sættes i fællesboks skal denne rengøres og desinficeres grundigt, så man undgår smitte fra tidligere hold. For at minimere stress er den optimale gruppestørrelse fire-seks kalve pr. boks, og den bør generelt ikke overstige ti kalve, lige som belægningsgraden bør være så lav som muligt. Stringent holddrift er tilrådelig, fordi kontinuerlig indsættelse af fuldt modtagelige kalve til et smittet miljø samtidig med kamp om social rang mm. disponerer stærkt for coccidiose.

Charlotte Maddox-Hyttel og Ellen-Margrethe Vestergaard er seniorforskere ved henholdsvis Danmarks Veterinærinstitut og Danmarks JordbrugsForskning. Susanne Autzen er praktiserende dyrlæge.

Dette er den anden og sidste artikel i en miniserie om coccidiose. Den første blev bragt i det foregående nummer.

Sådan forebygger du coccidiose

  • Kælvning i rengjort og velstrøet boks.
  • Kalven skal have tre-fire liter råmælk inden for de første seks timer.
  • Det er ikke nok at patte koen.
  • Flyt kalven til rengjort enkeltboks eller hytte.
  • Giv kalven adgang til kalvestarterblanding og godt hø fra første uge.
  • Flyt kalven til rengjort og desinficeret fællesboks.
  • Højst ti kalve i en boks. Fire-seks kalve giver mindst stress.
  • Så lav belægningsgrad som muligt
  • Brug konsekvent holddrift, ‘alt ind - alt ud’.

Coccidier tåler meget
Coccidier kan ikke udryddes i staldmiljøet, da de er modstandsdygtige over for mange ydre påvirkninger.

  • Coccidieæg - oocyster - i kalvens afføring kan ikke umiddelbart inficere nye dyr. De skal først modnes.
  • Modningen sker i løbet af et par dage ved 20 grader, høj iltspænding og relativ fugtighed over 80 %.
  • Temperaturer under 17 grader forsinker modningen.
  • Temperaturer under 13 grader standser modningen.

Oocyster tåler

  • Frysning.
  • Mange desinficerende stoffer.
  • At ligge flere år i f.eks. gammel dybstrøelse, hvis forholdene er gunstige.

Oocyster tåler ikke

  • Forrådnende forhold.
  • Temperaturer over 40 grader.
  • Direkte sollys i fire-otte timer.
  • Relativ fugtighed under 25 % i nogle dage.