Økologisk
Jordbrug nr. 277, 29/11 2002
Stald-coccidiose
har alvorlige konsekvenser
Sygdommen
er alle vegne, hvor der er kalve, og den giver store tab.
Kvæg
Af Charlotte Maddox-Hyttel og Ellen-Margrethe Vestergaard
Coccidiose er en
almindeligt forekommende parasitær tarmlidelse, der kan være
overordentlig tabvoldende inden for kalveopdræt.
Coccidier er encellede parasitter, hvoraf der hos kvæg findes
12 arter. De fremkalder ikke i alle tilfælde sygdom, men når
kalve udsættes for et stærkt smittepres fra et smittet miljø
og samtidig er svækkede pga. kulde, utilstrækkelig fodring,
foderskift, høj belægningsgrad eller lignende, så
kan coccidiose udvikle sig fra et subklinisk og ubemærket forløb
til et tydeligt problem med utrivelighed, diarré og reduceret
tilvækst til følge.
Hvad
er coccidier?
Coccidier er små encellede organismer, der kun kan opformere sig
ved at inficere cellerne i et levende dyr. Coccidier er meget værtsspecifikke,
dvs., at kvægets coccidiearter kun inficerer kvæg. Tilsvarende
findes der arter f.eks. hos får, geder, svin, og heste.
Til miljøet udskilles æg, såkaldte oocyster, med
afføringen af et inficeret dyr. Oocysterne kan ikke inficere
andre dyr umiddelbart efter udskillelsen, men efter en periode på
typisk to-fire dage modnes de. Når sådanne oocyster optages
af en kalv, gennemgår de en kraftig opformering i mave-tarmkanalens
celler, således at de, afhængig af arten, kan blive til
tusinder eller millioner af nye oocyster, der udskilles med gødningen
10-20 dage efter infektionens start.
Der er i Europa beskrevet 12 forskellige arter af coccidier hos kvæg,
men ikke alle arter anses for at være årsag til sygdom.
Alvorlige
konsekvenser
Sygdommen coccidiose kan variere fra tilfælde uden sygdomstegn,
såkaldt subklinisk coccidiose, over nogle med løs afføring
af en enkelt dags varighed til voldsom diarré med dysenteri,
trængninger og evt. død.
Nogle coccidiearter kan føre til stærk, vandig diarré
allerede tre til syv dage efter infektion med maksimal oocysteudskillelse
ca. otte-ti dage efter infektion. Andre arter fører til pludseligt
opstået, voldsom og evt. blodtilblandet diarré ca. to-tre
uger efter infektion. Området omkring halen er ofte tilsmurt i
blodtilblandet gødning. Alvorlige trængninger er karakteristiske
og ofte ledsaget af gødningsafsætning.
Man ser nedsat ædelyst hos de fleste kalve med klinisk coccidiose.
De forandringer, der opstår i tarmen, forstyrrer væskeabsorptionen
og saltbalancen, og tarmkirtlerne gendannes kun langsomt. Varigheden
af de kliniske sygdomstegn er normalt 5-12 dage afhængigt af mængden
af optagne oocyster, men nogle kalve kan gennemgå en lang rekonvalescensperiode,
hvor foderoptagelsen og tilvæksten er under normal.
Undgå
at stresse
Dyrene kan blive immune over for coccidiose blot ved at optage små
mængder af coccidieæg fra miljøet, men immuniteten
kan gennembrydes, hvis dyr udsættes for stort smittepres og/eller
er særligt modtagelige, f.eks. hvis de har nedsat immunsvar pga.
en anden infektion eller er stressede pga. f.eks. sammenblanding, foderskift,
træk, kulde og regn og lignende.
Coccidieinfektioner kan forstærke andre lidelser og mindske effekten
af vaccination eller behandling.
Den
typiske coccidiose
Coccidieoocyster er vidt udbredte overalt, hvor kalve er placerede,
og de fleste kalve i en gruppe vil blive inficerede med oocyster, hvorimod
kun omkring 10-15 % udvikler klinisk sygdom. Subkliniske tilfælde
af coccidiose er langt det almindeligste og kan optræde med reduceret
væksthastighed og evt. kronisk blodmangel som de eneste kendetegn.
Påvirkningen af kalvens vækst kan være særdeles
langvarig - op til et år eller mere.
Økologisk Jordbrug nr. 278, 13/12 2002
Rengøring
mod coccidiose
Der
vil altid være coccidier i stalden, men med god hygiejne behøver
kalvene ikke blive syge af dem.
Kvæg
Af
Ellen-Margrethe Vestergaard, Charlotte Maddox-Hyttel og Susanne Autzen
I sidste nr. af
Økologisk Jordbrug antydede vi, at omgivelsernes tilstand kan
have stor indflydelse på, hvorvidt kalvene bliver smittede med
og er modtagelige for coccidier.
Det er ikke muligt at udrydde coccidier, men sygdommen coccidiose kan
undgås, hvis man holder smittepresset nede ved hjælp af
omhyggelig rengøring af kalvens omgivelser og skaber en stærk
kalv fra første færd.
Sørg
for stærke kalve
Coccidiose er en typisk multifaktoriel lidelse, dvs., at sygdomsudbrud
afhænger af mange faktorer ud over coccidie-forekomst.
Dyrene kan immuniseres blot ved ringe mængder af coccidier i miljøet.
Men immuniteten kan gennembrydes, hvis dyrene udsættes for mange
coccidieæg - såkaldte oocyster. Dette kan føre til
sygdom, ikke mindst hvis dyrene er svækkede, fordi de f.eks. lider
under en anden infektion, eller er stressede pga. sammenblanding, foderskift,
træk, kulde, regn og lignende.
Kalve udskiller første gang oocyster, når de er 2,5 til
15 uger. Det sker både ved opstaldning i enkeltbokse og i fællesbokse.
Dette skyldes især smitte fra kalv til kalv via gødning
i omgivelserne, men det tyder også på, at smitten kan påføres
kalvene allerede i kælvningsboksen.
Belægningsgrad
er vigtig
Risikoen for smitte stiger i takt med belægningsgraden i en fællesboks.
Tillige er der tre-fire gange højere oocyste-udskillelse og 33-66
procent flere kliniske sygdomstilfælde i besætninger med
fejl i ventilationssystemet end i korrekt ventilerede stalde.
Udskillelsen kan også være højere hos kalve i dybstrøelse
end på spalter. Manglende hygiejne, herunder dårlig rengøring
og desinfektion af bokse, fravær af høhæk, fugtigt,
tilsmudset underlag, samt manglende udtømning og rengøring
af foder- og mælkespande er årsag til høj oocyste-udskillelse
og udbrud af coccidiose.
Renlighed
forebygger
At udrydde coccidier totalt er ikke muligt pga. parasittens udbredte
forekomst og resistens i miljøet. Derfor er forebyggende tiltag
væsentlige for at forhindre opbygning af smittepresset. Desuden
må man have kalvens robusthed og sundhedsstatus i fokus.
Kælvning bør foregå i en rengjort og velstrøet
kælvningsboks, og derfra skal kalven flyttes til en ren og velstrøet
enkeltboks eller kalvehytte. Alle nyfødte kalve skal have tre-fire
liter frisk eller afkølet råmælk fra første
udmalkning inden for seks timer efter fødslen for at opnå
optimal beskyttelse. Det er ikke tilstrækkeligt at lade kalven
patte fra koen. Derved vil ca. halvdelen af kalvene være underforsynede
med råmælk.
Fodring med sødmælk samt adgang til kalvestarterblanding
og godt hø fra første leveuge mindsker risikoen for diarré,
letter fravænningen og stimulerer tidlig udvikling af drøvtyggerfunktionen.
Før kalven sættes i fællesboks skal denne rengøres
og desinficeres grundigt, så man undgår smitte fra tidligere
hold. For at minimere stress er den optimale gruppestørrelse
fire-seks kalve pr. boks, og den bør generelt ikke overstige
ti kalve, lige som belægningsgraden bør være så
lav som muligt. Stringent holddrift er tilrådelig, fordi kontinuerlig
indsættelse af fuldt modtagelige kalve til et smittet miljø
samtidig med kamp om social rang mm. disponerer stærkt for coccidiose.
Charlotte Maddox-Hyttel
og Ellen-Margrethe Vestergaard er seniorforskere ved henholdsvis Danmarks
Veterinærinstitut og Danmarks JordbrugsForskning. Susanne Autzen
er praktiserende dyrlæge.
Dette
er den anden og sidste artikel i en miniserie om coccidiose. Den første
blev bragt i det foregående nummer.
Sådan forebygger du coccidiose
-
Kælvning i rengjort og velstrøet boks.
-
Kalven skal have tre-fire liter råmælk inden for de første
seks timer.
-
Det er ikke nok at patte koen.
-
Flyt kalven til rengjort enkeltboks eller hytte.
-
Giv kalven adgang til kalvestarterblanding og godt hø fra første
uge.
-
Flyt kalven til rengjort og desinficeret fællesboks.
-
Højst ti kalve i en boks. Fire-seks kalve giver mindst stress.
-
Så lav belægningsgrad som muligt
-
Brug konsekvent holddrift, ‘alt ind - alt ud’.
Coccidier
tåler meget
Coccidier kan ikke udryddes i staldmiljøet, da de er modstandsdygtige
over for mange ydre påvirkninger.
- Coccidieæg - oocyster - i kalvens afføring kan ikke umiddelbart
inficere nye dyr. De skal først modnes.
- Modningen sker i løbet af et par dage ved 20 grader, høj iltspænding og relativ fugtighed over 80 %.
- Temperaturer under 17 grader forsinker modningen.
- Temperaturer under 13 grader standser modningen.
Oocyster
tåler
- Frysning.
- Mange desinficerende stoffer.
- At ligge flere år i f.eks. gammel dybstrøelse, hvis forholdene
er gunstige.
Oocyster
tåler ikke
- Forrådnende forhold.
- Temperaturer over 40 grader.
- Direkte sollys i fire-otte timer.
- Relativ fugtighed under 25 % i nogle dage.