Parasitter
–
et dyrt bekendtskab, men de kan forebygges
Dyrlæge
Birgit Agner Petersen, Lindum Dyreklinik og Praksis,Konsulent
Annette Holmenlund, Landskontoret for Kvæg og Sektionsleder
Thomas Andersen, Landskontoret for Kvæg
Parasitter
af forskellig art giver produktionstab i mange fåre- og gedebesætninger.
Løbe-tarm orm, coccidier og lus giver utrivelighed, nedsat immunforsvar,
ubehag for dyrene og i værste fald dødsfald blandt lam
og kid. Samtidig er der et produktionstab i form af nedsat tilvækst
samt nedsat og dårlig uldkvalitet. En forringet tilvækst
ødelægger økonomien, da den giver en ekstra udgift
til foder, og dyrene bliver senere færdige til slagtning.
Ved
en normal vækst fra 5 kg til 50 kg på 250 g tilvækst
pr. dag kræver det i alt 180 dage at gøre lammet/kiddet
klar til slagtning. Nedsættes væksten til 125 g tilvækst
pr. dag, kræver det i alt 360 dage at gøre lammet/kiddet
klar til slagtning. Den nedsatte tilvækst medfører et øget
forbrug af vedligeholdsfoder. I gennemsnit er vedligeholdsfoderet ca.
0,5 FE pr. dag. De ekstra 180 foderdage koster altså 90 FE. Ved
en foderpris på 1,50 kr pr. FE giver tilvæksttabet en ekstra
udgift på 135 kr.
Det
senere slagtetidspunkt kan tilmed betyde en reduktion i afregningsprisen.
Parasitterne
betyder
også, at der er ekstra udgifter til dyrlæge og parasitmidler
samt ekstra arbejde i forbindelse med behandlingen mod parasitterne.
At
holde styr på parasitterne er omdrejnings-punktet for en rentabel
produktion uanset produktionssystem. Med udgangspunkt i forskellige
produktionssystemer vil vi på temaaftenen beskrive,
hvor "skoen trykker" med hensyn til parasitter.
Man
skal kende fjendens position for
at ramme vedkommende
De
væsentligste parasitter hos små drøvtyggere er:
Indvortes
Udvortes
Det
kan være vanskeligt at erkende, at man har problemer med parasitter.
Dette er især tilfældet, når det drejer sig om mere
snigende (sub-kliniske) angreb af indvoldsorm og coccidier. I begyndelsen
er symptomer ofte manglende tilvækst/vægttab, nedsat mælkeydelse,
utrivelighed, tilsmudsning af bagparten og nedsat modstandskraft overfor
andre sygdomme.
En
forudsætning for at kunne målrette sin indsats er, at man
får stillet den rette diagnose. Det er eksempelvis ikke nok at
vide blot, at dyrene har orm! Nogle typer orm skader mere end andre,
og en vis mængde orm er oven i købet naturligt for de små
drøvtyggere. Først når man ved, hvilken parasit
det drejer sig om, og kender dennes livscyklus, kan man målrette
sin bekæmpelse. De vigtigste parasitters livscyklus er illustreret
i figurerne 1-3.
Det
er lettest helt at undgå at komme i krig
Det
er bedre at forebygge end at behandle for at styre parasitmængden!
Forebyggelse
består i følgende:
- Bryd
cyklus – fjern dyrene fra parasitterne ved hjælp af flytning/foldskifte
- Husk: hygiejne, hygiejne og hygiejne - især med hensyn til foder
og vand
- Øg dyrets modstandskraft imod parasitten ved hjælp af optimal
fodring og pasning
- Undgå fodermangel på græs, som tvinger dyrene til
at æde græs med parasitter
Behandling kan bestå i følgende:
- Slå
parasitten ihjel med ormekur
- Strategisk behandling afhængig af produktionstype og type parasit(ter)
- Korrekt dosering og indgift af parasitmiddel
- Skift mellem typer af parasitmidler.
Forebyggelse af løbetarmorm
Centralt
for forebyggelse af løbetarmorm er en god græsningstrategi,
som imødegår udviklingen
(se
figur 4).
God
græsningsstrategi
-
At
skifte mellem slæt og afgræsning
-
Hegning og vandingsproblemer skal løses.
-
Ved naturpleje bruges først og fremmest voksne og modstandsdygtige
dyr, idet naturplejarealer ikke kan slås, så smittekæden
kan brydes.
-
Tilbyd næringsrigt velkomstgræs til lam/kid.
-
Velkomstfolden bør kun anvendes af lam/ kid indtil 1.
juli
-
Lammene
flyttes til slætmarker efter 1. juli
-
Velkomstfolden bør ikke afgræsses af hverken får,
lam eller geder resten af året
-
Velkomstfolden kan græsses af kvæg eller heste resten af
året
-
Folden er fri for orm igen næste forår, når lammene
skal lukkes ud.
-
Græsning af efterafgrøder/frøgræsmarker kræver:
-
Hegning
-
Flytning
-
Aftaler om pasning.
-
Fravænning af lam og kid senest til midsommer, hvor parasitbyrden
kulminerer
-
Den værste smitte af orm foregår fra de malkende mødre
til lam og kid
-
Lam/kid kræver græsning af høj kvalitet, f.eks. slætmarker
-
De voksne får/geder kan flyttes til naturgræs og vedvarende
græs, hvori næringsværdien
falder betydeligt efter midsommer.
-
Samgræsning
eller vekselgræsning med andre arter
- Gerne heste.
- Ved samgræsning med kvæg skal får og geder helst græsse
efter kvæg og ikke omvendt (får er raske smittebærere
af ondartet katarfeber)
- Ingen drægtige får må komme i kontakt med kvæg
- Kvæg må ikke lukkes på græs, hvor der samme
år har været drægtige får, og især ikke
hvor får har læmmet eller kastet
- Får og geder "deler" parasitter; derfor vil samgræsning
eller vekselgræsning ikke forebygge orm
- Det mest effektive afgræsningssystem imod parasitter er, når
dyrearterne græsser efter
hinanden (vekselgræsning).
-
Undgå
overbelægning
-
En normal græsmark kan føde 22 moderfår inkl. 1,7
lam pr. ha i maj
-
Kun den halve græsproduktion i september.
-
Giv fodertilskud i græsningsperioder med lav græsproduktion.
-
Flyt fårene/lammene ved regn efter en lang tørkeperiode
- ormeæggene klækker især i
fugtigt og varmt miljø.
Afslutning
Der
er tre muligheder for at undgå parasitter:
- At
undgå, at dyrene udsættes for dem
- At sikre, at dyrene har modstandsdygtighed overfor dem
- Og endelig - når skaden er sket - at anvende parasitmidler.
Fra LandbrugsInfo
-
faglig information fra Landbrugets Rådgivningscenter