Parasitter

– et dyrt bekendtskab, men de kan forebygges

Dyrlæge Birgit Agner Petersen, Lindum Dyreklinik og Praksis,Konsulent Annette Holmenlund, Landskontoret for Kvæg og Sektionsleder Thomas Andersen, Landskontoret for Kvæg

Parasitter af forskellig art giver produktionstab i mange fåre- og gedebesætninger. Løbe-tarm orm, coccidier og lus giver utrivelighed, nedsat immunforsvar, ubehag for dyrene og i værste fald dødsfald blandt lam og kid. Samtidig er der et produktionstab i form af nedsat tilvækst samt nedsat og dårlig uldkvalitet. En forringet tilvækst ødelægger økonomien, da den giver en ekstra udgift til foder, og dyrene bliver senere færdige til slagtning.

Ved en normal vækst fra 5 kg til 50 kg på 250 g tilvækst pr. dag kræver det i alt 180 dage at gøre lammet/kiddet klar til slagtning. Nedsættes væksten til 125 g tilvækst pr. dag, kræver det i alt 360 dage at gøre lammet/kiddet klar til slagtning. Den nedsatte tilvækst medfører et øget forbrug af vedligeholdsfoder. I gennemsnit er vedligeholdsfoderet ca. 0,5 FE pr. dag. De ekstra 180 foderdage koster altså 90 FE. Ved en foderpris på 1,50 kr pr. FE giver tilvæksttabet en ekstra udgift på 135 kr.

Det senere slagtetidspunkt kan tilmed betyde en reduktion i afregningsprisen. Parasitterne

betyder også, at der er ekstra udgifter til dyrlæge og parasitmidler samt ekstra arbejde i forbindelse med behandlingen mod parasitterne.

At holde styr på parasitterne er omdrejnings-punktet for en rentabel produktion uanset produktionssystem. Med udgangspunkt i forskellige produktionssystemer vil vi på temaaftenen beskrive, hvor "skoen trykker" med hensyn til parasitter.

Man skal kende fjendens position for at ramme vedkommende
De væsentligste parasitter hos små drøvtyggere er:

Indvortes

  • Løbetarmorm
  • Coccidier

Udvortes

  • Lus
  • Skab
  • Flåter

Det kan være vanskeligt at erkende, at man har problemer med parasitter. Dette er især tilfældet, når det drejer sig om mere snigende (sub-kliniske) angreb af indvoldsorm og coccidier. I begyndelsen er symptomer ofte manglende tilvækst/vægttab, nedsat mælkeydelse, utrivelighed, tilsmudsning af bagparten og nedsat modstandskraft overfor andre sygdomme.

En forudsætning for at kunne målrette sin indsats er, at man får stillet den rette diagnose. Det er eksempelvis ikke nok at vide blot, at dyrene har orm! Nogle typer orm skader mere end andre, og en vis mængde orm er oven i købet naturligt for de små drøvtyggere. Først når man ved, hvilken parasit det drejer sig om, og kender dennes livscyklus, kan man målrette sin bekæmpelse. De vigtigste parasitters livscyklus er illustreret i figurerne 1-3.

Det er lettest helt at undgå at komme i krig
Det er bedre at forebygge end at behandle for at styre parasitmængden!

Forebyggelse består i følgende:

  • Bryd cyklus – fjern dyrene fra parasitterne ved hjælp af flytning/foldskifte
  • Husk: hygiejne, hygiejne og hygiejne - især med hensyn til foder og vand
  • Øg dyrets modstandskraft imod parasitten ved hjælp af optimal fodring og pasning
  • Undgå fodermangel på græs, som tvinger dyrene til at æde græs med parasitter

Behandling kan bestå i følgende:

  • Slå parasitten ihjel med ormekur
  • Strategisk behandling afhængig af produktionstype og type parasit(ter)
  • Korrekt dosering og indgift af parasitmiddel
  • Skift mellem typer af parasitmidler.
     

Forebyggelse af løbetarmorm
Centralt for forebyggelse af løbetarmorm er en god græsningstrategi, som imødegår udviklingen

(se figur 4).

God græsningsstrategi

  • At skifte mellem slæt og afgræsning
  • Hegning og vandingsproblemer skal løses.
  • Ved naturpleje bruges først og fremmest voksne og modstandsdygtige dyr, idet naturplejarealer ikke kan slås, så smittekæden kan brydes.
     
  • Tilbyd næringsrigt velkomstgræs til lam/kid.
  • Velkomstfolden bør kun anvendes af lam/ kid indtil 1. juli
  • Lammene flyttes til slætmarker efter 1. juli
  • Velkomstfolden bør ikke afgræsses af hverken får, lam eller geder resten af året
  • Velkomstfolden kan græsses af kvæg eller heste resten af året
  • Folden er fri for orm igen næste forår, når lammene skal lukkes ud.
     
  • Græsning af efterafgrøder/frøgræsmarker kræver:
  • Hegning
  • Flytning
  • Aftaler om pasning.
     
  • Fravænning af lam og kid senest til midsommer, hvor parasitbyrden kulminerer
  • Den værste smitte af orm foregår fra de malkende mødre til lam og kid
  • Lam/kid kræver græsning af høj kvalitet, f.eks. slætmarker
  • De voksne får/geder kan flyttes til naturgræs og vedvarende græs, hvori næringsværdien
    falder betydeligt efter midsommer.

     
  • Samgræsning eller vekselgræsning med andre arter
  • Gerne heste.
  • Ved samgræsning med kvæg skal får og geder helst græsse efter kvæg og ikke omvendt (får er raske smittebærere af ondartet katarfeber)
  • Ingen drægtige får må komme i kontakt med kvæg
  • Kvæg må ikke lukkes på græs, hvor der samme år har været drægtige får, og især ikke hvor får har læmmet eller kastet
  • Får og geder "deler" parasitter; derfor vil samgræsning eller vekselgræsning ikke forebygge orm
  • Det mest effektive afgræsningssystem imod parasitter er, når dyrearterne græsser efter
    hinanden (vekselgræsning).
     
  • Undgå overbelægning
  • En normal græsmark kan føde 22 moderfår inkl. 1,7 lam pr. ha i maj
  • Kun den halve græsproduktion i september.
     
  • Giv fodertilskud i græsningsperioder med lav græsproduktion.
     
  • Flyt fårene/lammene ved regn efter en lang tørkeperiode - ormeæggene klækker især i
    fugtigt og varmt miljø.

Afslutning
Der er tre muligheder for at undgå parasitter:

  • At undgå, at dyrene udsættes for dem
  • At sikre, at dyrene har modstandsdygtighed overfor dem
  • Og endelig - når skaden er sket - at anvende parasitmidler.

Fra LandbrugsInfo
- faglig information fra Landbrugets Rådgivningscenter