Græs til får og geder
af
konsulent Annette Holmenlund
Atter
er vi nået til foråret, hvor vi kan nyde synet af geder
og får, der tumler sig afsted på de grønne græsgange.
Planterne forsyner vore dyr med rigelig føde, og vi ser i denne
artikel på sammensætningen af planter i græsmarken.
Nogle planter har et højt mineralindhold, nogle et højt
energi- og proteinindhold, og enkelte har stoffer, der hjælper
fordøjelsen og forebygger forekomsten af løbe-tarmorm.
Får og geder foretrækker nogle planter fremfor andre, og
vi kan påvirke plantesammensætningen ved at vælge
en frøblanding, der netop passer til vores dyr og jord.
Græs
kan blive lavtydende
En
vedvarende græsmark vil typisk kunne yde ca. 3 - 4000 FE pr. hektar,
mens en græsmark med 2 - 3 års omdrift kan yde 6 - 8000
FE pr. hektar. Græsmarker, der ikke lægges om, eller passes
med slæt og gødning, vil i mange tilfælde få
lavere udbytte år efter år, fordi de vilde lavtydende sorter
formerer sig på bekostning af de forædlede græsser,
der oprindeligt er sået. Konkurrencen mellem de såede planter
kan også blive forvredet. F.eks. vil kløver klare sig dårligt
i en velgødet mark, fordi græsset får overtaget.
Derimod kan hvidkløver nærmest overtage magten i våde
perioder på ugødede marker.
Nyt
græs
Etablering
af græs og kløver er afhængigt af tilstrækkelig
varme og væde. Frøblandingerne sås oftest som “udlæg”,
dvs. som bundvækst der sås i et såbed straks efter
kornet i foråret, normalt midt i april. Når kornet bliver
høstet i august, er græs og urter etableret ved siden af
stubbene, og kan græsses efter nogle uger.
Nogle
græstyper overvintrer, og kan bruges i en flerårig græsmark.
Andre sorter er egnet til en god efterårs-produktion, men vil
ikke overleve en vinter med frost. Når frøblandingen skal
vælges, er det altså vigtigt at overveje, hvad dyrene har
behov for, og hvor længe græsmarken skal ligge i sædskiftet.
Får
bider i bund
Får
græsser marken i bund, hvor de finder de næringsrige plantedele.
Får kan normalt skaffe en god balance mellem hvidkløver
og græs i marken. Fåregræsblandingen kan i foråret
græsses ned til 6 - 7 cm og samtidig give en god produktion af
mælk og kød. Bides græsset ned under 4 cm, vil det
ikke kunne vokse nok, fordi der ikke er blade nok til at samle energi
til vækst. En sådan græsmark kaldes dødbidt.
En græsmark til får skal helst ligne en græsplæne,
der ikke er klippet helt i bund. Efterlader fårene tuer, bør
disse afpudses eller afgræsses af andre dyr f. eks. heste.
Foderstof-
og frøfirmaer udbyder en lang række græsblandinger.
Til får anbefales blanding 52 til afgræsning. En hektar
anbefales sået med 22 - 26 kg frøblanding i alt bestående
af:
Fåregræsblanding
25% tetraploid
rajgræs, middeltidlig
15% kg dioploid
rajgræs, sildig
20% tetraploid
rajgræs, sildig.
15% rødsvingel
10%
engrapgræs
15% småbladet
hvidkløver
Rajgræsserne,
især de tetraploide, har et højt næringsindhold og
producerer meget kulhydrat og protein. Dette sikrer en god lammetilvækst.
Diploid rajgræs er mere konkurrencedygtig overfor vildgræs
end triploid rajgræs, og sikrer dermed blandingens overlevelse.
Engrapgræs og rødsvingel sikrer holdbarheden under hård
afgræsning og nedtrampning. Det småbladede kløver
sørger for kvælstofopsamling i marken, dog uden at kløveren
overtager magten fra græsset. Græsblandingen kan holde 2
- 3 år i sædskiftet, men er dog knapt så anvendelig
til høproduktion. Er der tale om våde enge kan græsarter
som timothe og engsvingel klare periodisk oversvømmelse, hvorfor
man kan vælge en anden standardblanding, nr. 26, der indeholder
disse arter, til sådanne marker.
Geder græsser
fra toppen
Geder er topgræssere,
og er egentlig bygget til at æde urter, buske og grene. De er
med andre ord ikke tilpasset vore hjemlige velafpudsede græsmarker.
Marker græsset af geder ser derfor helt anderledes ud end græsmarker
til får. Normalt græsser gederne ikke længere ned
end 10 cm. Er de alligevel nødt til at græsse tættere,
undgår de frisk kløver. Det vragede hvidkløver breder
sig via udløbere, og et lille antal kløverplanter kan
på en sommer blive til så mange, at man skulle tro at der
kun var sået hvidkløver. Gederne ønsker altså
ikke kløver i marken, men man bør alligevel så bælgplanter,
der kan skaffe kvælstof og dermed gødning til græsset.
Lucerne kan binde
kvælstof, og har dermed samme gode virkning på græsset
som kløver. Den vil normalt blive trampet i stykker af kvæg
og bidt ned under vækstpunktet af får, men den overlever
græsning af geder, hvis de ikke får lov at trampe den ned
i fugtige perioder. Lucerne danner ikke udløbere, og er derfor
lettere at styre end hvidkløver.
Vi anbefaler følgende
græsblanding til geder (findes ikke i handlen som blanding):
Græsblanding
til geder
5 kg alm rajgræs
diploid
6 kg strandsvingel
4 kg engsvingel
4 kg rødsvingel
3 kg timothe
2 kg hundegræs
2 kg engrapgræs
2 kg småbl.hvidkløver
el. 4 kg lucerne
Sorterne købes
enkeltvis og blandes. Blandingen rækker til en ha. Blandingen
indeholder strandsvingel, som kan blive mandshøj, og hundegræs
der danner kraftige tuer og vokser meget hurtigt omkring skridning (når
akset bryder op gennem bladskeden).
Som alternativ til
hvidkløver kan man vælge at anvende lucerne. Geder er også
glade for andre bælgplanter som f. eks. fodervikke og rødkløver.
Desværre kan rødkløver producere fytoøstrogener,
der virker som P-piller både i frisk tilstand og i ensilage. Rødkløver
generer ikke kid og lam, der skal færdiggøres til slagtning,
men kan hindre ilæmningen på kort sigt og eventuelt ødelægge
frugtbarheden på langt sigt hos hundyr i avlen. Vi kan derfor
ikke anbefale at så rødkløver til hverken får
eller geder.
Alternative urter
På New Zealand
har man fundet, at visse urter indeholder nogle parasithæmmende
stoffer kaldet kondenserede tanniner. Det drejer sig om cikorie, hanekløver,
esparsette og kællingetand.
Cikorie er meget
vellidt af geder og får. Den ligner til dels mælkebøtter
første år, og den samler gode mineraler. Desuden klarer
den sig godt i tørkeperioder, og er derfor et godt supplement,
når græsset ikke kan gro. Hanekløver eller Skulla
indeholder mange kondenserede tanniner. Den klarer sig bedst under varmere
klima, og skal sås hvert år, fordi den næppe overlever
vinteren. Måske kan man fræse en bane i folden hvert forår
og så hanekløver.
Sidste år
blev der lavet forsøg på Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole
for at vise, om får kunne undgå parasitter ved at græsse
disse arter. Der er ikke kommet resutalter, der entydigt viser en mindre
parasitbyrde eller højere tilvækst, måske fordi der
har været problemer med at etablere afgrøden og få
den til at producere en rimelig mængde foder. På Landskontoret
for Planteavl igangsætter man forsøg med at etablere marker
med interessante bælgplanter i 2001. Vi kan glæde os til
mere viden, men der er allerede avlere, der har bedt om råd om
tilsætning af cikorie og kællingetand ved etablering af
græsmarker til geder.
Til fåre-
eller gedeavlere der vil forsøge sig med urter i frøblandingen,
kan vi anbefale at prøve med 1 - 2 kg cikorie og 2 kg kællingetand
til ca. 23 kg græsblanding. Det bliver naturligvis spændede
at få tilbagemeldinger om succesen med disse små private
forsøg, og det er værd at holde øje med fremtidens
resultater for urter i græsmarkerne.
Gode råd
• Græsmarker
der er blevet lavtydende lægges om
• Brug gedegræsblanding
til geder og fåregræsblanding til får
• Overvej
at så urter eller alternative bælgplanter
• Sørg for afpudsning efter græsning
Tegning: Nordens
Flora
Cikorie har blå
blomster. Cikorie har et højt mineralindhold og indeholder kondenserede
tanniner. Dens lange pælerod sikrer, at den kan vokse i tørkeperioder.
Cikorien er med til at yde en stabil foderforsyning, der muligvis er
årsag til at den hæmmer udvikling af orm. De tykke stængler
tørrer vanskeligt i hø.
Foto: Jan Thomas
Johansson
Esparsette er en
bælgblante, der får store lyserøde blomster. Esparsette
giver gode resultater ved lammegræsning på New Zealand.
Planten markedsføres og afprøves i England i år.
Den modvirker trommesyge og indholder kondenserede tanniner. Det høje
proteinindhold sikrer en høj tilvækst.
Tegning: Nordens
Flora
Kællingetand
er en bælgplante med gule blomster. Den anbefales til økologisk
fårehold i Sverige. Visse sorter har et højt indhold af
kondenserede tanniner. Disse sikrer en bedre proteintilførsel
til tarmen (højere AAT), som bevirker, at dyret får større
modstandskraft mod orm.