Græs til får og geder

af konsulent Annette Holmenlund

Atter er vi nået til foråret, hvor vi kan nyde synet af geder og får, der tumler sig afsted på de grønne græsgange. Planterne forsyner vore dyr med rigelig føde, og vi ser i denne artikel på sammensætningen af planter i græsmarken. Nogle planter har et højt mineralindhold, nogle et højt energi- og proteinindhold, og enkelte har stoffer, der hjælper fordøjelsen og forebygger forekomsten af løbe-tarmorm. Får og geder foretrækker nogle planter fremfor andre, og vi kan påvirke plantesammensætningen ved at vælge en frøblanding, der netop passer til vores dyr og jord.

Græs kan blive lavtydende
En vedvarende græsmark vil typisk kunne yde ca. 3 - 4000 FE pr. hektar, mens en græsmark med 2 - 3 års omdrift kan yde 6 - 8000 FE pr. hektar. Græsmarker, der ikke lægges om, eller passes med slæt og gødning, vil i mange tilfælde få lavere udbytte år efter år, fordi de vilde lavtydende sorter formerer sig på bekostning af de forædlede græsser, der oprindeligt er sået. Konkurrencen mellem de såede planter kan også blive forvredet. F.eks. vil kløver klare sig dårligt i en velgødet mark, fordi græsset får overtaget. Derimod kan hvidkløver nærmest overtage magten i våde perioder på ugødede marker.

Nyt græs
Etablering af græs og kløver er afhængigt af tilstrækkelig varme og væde. Frøblandingerne sås oftest som “udlæg”, dvs. som bundvækst der sås i et såbed straks efter kornet i foråret, normalt midt i april. Når kornet bliver høstet i august, er græs og urter etableret ved siden af stubbene, og kan græsses efter nogle uger.

Nogle græstyper overvintrer, og kan bruges i en flerårig græsmark. Andre sorter er egnet til en god efterårs-produktion, men vil ikke overleve en vinter med frost. Når frøblandingen skal vælges, er det altså vigtigt at overveje, hvad dyrene har behov for, og hvor længe græsmarken skal ligge i sædskiftet.

Får bider i bund
Får græsser marken i bund, hvor de finder de næringsrige plantedele. Får kan normalt skaffe en god balance mellem hvidkløver og græs i marken. Fåregræsblandingen kan i foråret græsses ned til 6 - 7 cm og samtidig give en god produktion af mælk og kød. Bides græsset ned under 4 cm, vil det ikke kunne vokse nok, fordi der ikke er blade nok til at samle energi til vækst. En sådan græsmark kaldes dødbidt. En græsmark til får skal helst ligne en græsplæne, der ikke er klippet helt i bund. Efterlader fårene tuer, bør disse afpudses eller afgræsses af andre dyr f. eks. heste.

Foderstof- og frøfirmaer udbyder en lang række græsblandinger. Til får anbefales blanding 52 til afgræsning. En hektar anbefales sået med 22 - 26 kg frøblanding i alt bestående af:

Fåregræsblanding

25% tetraploid rajgræs, middeltidlig

15% kg dioploid rajgræs, sildig

20% tetraploid rajgræs, sildig.

15% rødsvingel

10% engrapgræs

15% småbladet hvidkløver

Rajgræsserne, især de tetraploide, har et højt næringsindhold og producerer meget kulhydrat og protein. Dette sikrer en god lammetilvækst. Diploid rajgræs er mere konkurrencedygtig overfor vildgræs end triploid rajgræs, og sikrer dermed blandingens overlevelse. Engrapgræs og rødsvingel sikrer holdbarheden under hård afgræsning og nedtrampning. Det småbladede kløver sørger for kvælstofopsamling i marken, dog uden at kløveren overtager magten fra græsset. Græsblandingen kan holde 2 - 3 år i sædskiftet, men er dog knapt så anvendelig til høproduktion. Er der tale om våde enge kan græsarter som timothe og engsvingel klare periodisk oversvømmelse, hvorfor man kan vælge en anden standardblanding, nr. 26, der indeholder disse arter, til sådanne marker.

Geder græsser fra toppen
Geder er topgræssere, og er egentlig bygget til at æde urter, buske og grene. De er med andre ord ikke tilpasset vore hjemlige velafpudsede græsmarker. Marker græsset af geder ser derfor helt anderledes ud end græsmarker til får. Normalt græsser gederne ikke længere ned end 10 cm. Er de alligevel nødt til at græsse tættere, undgår de frisk kløver. Det vragede hvidkløver breder sig via udløbere, og et lille antal kløverplanter kan på en sommer blive til så mange, at man skulle tro at der kun var sået hvidkløver. Gederne ønsker altså ikke kløver i marken, men man bør alligevel så bælgplanter, der kan skaffe kvælstof og dermed gødning til græsset.

Lucerne kan binde kvælstof, og har dermed samme gode virkning på græsset som kløver. Den vil normalt blive trampet i stykker af kvæg og bidt ned under vækstpunktet af får, men den overlever græsning af geder, hvis de ikke får lov at trampe den ned i fugtige perioder. Lucerne danner ikke udløbere, og er derfor lettere at styre end hvidkløver.

Vi anbefaler følgende græsblanding til geder (findes ikke i handlen som blanding):

Græsblanding til geder

5 kg alm rajgræs diploid

6 kg strandsvingel

4 kg engsvingel

4 kg rødsvingel

3 kg timothe

2 kg hundegræs

2 kg engrapgræs

2 kg småbl.hvidkløver el. 4 kg lucerne

Sorterne købes enkeltvis og blandes. Blandingen rækker til en ha. Blandingen indeholder strandsvingel, som kan blive mandshøj, og hundegræs der danner kraftige tuer og vokser meget hurtigt omkring skridning (når akset bryder op gennem bladskeden).

Som alternativ til hvidkløver kan man vælge at anvende lucerne. Geder er også glade for andre bælgplanter som f. eks. fodervikke og rødkløver. Desværre kan rødkløver producere fytoøstrogener, der virker som P-piller både i frisk tilstand og i ensilage. Rødkløver generer ikke kid og lam, der skal færdiggøres til slagtning, men kan hindre ilæmningen på kort sigt og eventuelt ødelægge frugtbarheden på langt sigt hos hundyr i avlen. Vi kan derfor ikke anbefale at så rødkløver til hverken får eller geder.

Alternative urter
På New Zealand har man fundet, at visse urter indeholder nogle parasithæmmende stoffer kaldet kondenserede tanniner. Det drejer sig om cikorie, hanekløver, esparsette og kællingetand.

Cikorie er meget vellidt af geder og får. Den ligner til dels mælkebøtter første år, og den samler gode mineraler. Desuden klarer den sig godt i tørkeperioder, og er derfor et godt supplement, når græsset ikke kan gro. Hanekløver eller Skulla indeholder mange kondenserede tanniner. Den klarer sig bedst under varmere klima, og skal sås hvert år, fordi den næppe overlever vinteren. Måske kan man fræse en bane i folden hvert forår og så hanekløver.

Sidste år blev der lavet forsøg på Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole for at vise, om får kunne undgå parasitter ved at græsse disse arter. Der er ikke kommet resutalter, der entydigt viser en mindre parasitbyrde eller højere tilvækst, måske fordi der har været problemer med at etablere afgrøden og få den til at producere en rimelig mængde foder. På Landskontoret for Planteavl igangsætter man forsøg med at etablere marker med interessante bælgplanter i 2001. Vi kan glæde os til mere viden, men der er allerede avlere, der har bedt om råd om tilsætning af cikorie og kællingetand ved etablering af græsmarker til geder.

Til fåre- eller gedeavlere der vil forsøge sig med urter i frøblandingen, kan vi anbefale at prøve med 1 - 2 kg cikorie og 2 kg kællingetand til ca. 23 kg græsblanding. Det bliver naturligvis spændede at få tilbagemeldinger om succesen med disse små private forsøg, og det er værd at holde øje med fremtidens resultater for urter i græsmarkerne.

Gode råd 

• Græsmarker der er blevet lavtydende lægges om

• Brug gedegræsblanding til geder og fåregræsblanding til får

• Overvej at så urter eller alternative bælgplanter

• Sørg for afpudsning efter græsning

 
Tegning: Nordens Flora

Cikorie har blå blomster. Cikorie har et højt mineralindhold og indeholder kondenserede tanniner. Dens lange pælerod sikrer, at den kan vokse i tørkeperioder. Cikorien er med til at yde en stabil foderforsyning, der muligvis er årsag til at den hæmmer udvikling af orm. De tykke stængler tørrer vanskeligt i hø.

Foto: Jan Thomas Johansson

Esparsette er en bælgblante, der får store lyserøde blomster. Esparsette giver gode resultater ved lammegræsning på New Zealand. Planten markedsføres og afprøves i England i år. Den modvirker trommesyge og indholder kondenserede tanniner. Det høje proteinindhold sikrer en høj tilvækst.

Tegning: Nordens Flora

Kællingetand er en bælgplante med gule blomster. Den anbefales til økologisk fårehold i Sverige. Visse sorter har et højt indhold af kondenserede tanniner. Disse sikrer en bedre proteintilførsel til tarmen (højere AAT), som bevirker, at dyret får større modstandskraft mod orm.