Græsmarker
Kløvertræthed
Kløvergræs
marker er langt at foretrække, hvis man vil have flotte slagtelam
og et godt vinterfoder. Kløveren har et højt proteinindhold
og giver kvælstof til græsset. På meget udsulte marker,
hvor kvælstofindholdet er lavt, kan kløveren tage overhånd,
eftersom græsset ikke har tilstrækkelig kvælstof til
at vokse optimalt . Den høje kløverandel gør at
får og lam nemt får meget bløde maver eller decideret
tynd mave, så der skal i sommerhalvåret tilskudsfodre med
stråfoder i form af hø eller halm. Lykkes denne balance
kan må få en flot tilvækst på lammene. Har man
kørt med kløverrige marker i en længere årrække
og lægger marken om for at forny græsbestanden og fjerne
ormsmitten kan man opleve det modsatte. Kløveren slår ikke
rigtig an. Nyere forskning har vist at kløvertrætheden
er koblet til et tidligt nematodeangreb. Kløverfrøene
spirer, men væksten går i stå hen på foråret.
I de sværeste angreb udgjorde kløveren på kløvertrætte
jorde kun 6% af udbyttet sammenlignet med ikke kløvertrætte
jorde.De nyeste undersøgelser viser at kløvercystenematoder
på rødderne sandsynligvis er hovedårsagen, men andre
forhold spille også ind. Et eller andet synes at vække de
forholdsvis få cyster der er i jorden, så nematoderne kan
sætte et massivt og tidligt angreb ind på de små kimplanter.
Jordboende svampe indgår muligvis et samspil med nematoderne,
hvilke forværrer problemet. Så har man et enkelt sædskifte,
hvor man måske højst har en mark ude til korn med kløvergræsudlæg,
er det min erfaring, at kløveren først rigtig får
fat de efterfølgende år.
Kilde: Aktuelt Økologi nr. 1, 2005-01-30
Cikorie
Iblanding
af cikorie i græsmarker øger udbyttet og udnyttelsen af
kvælstof. Cikorie som afgræsningsafgrøde er afprøvet
i forsøg med lam og tyrekalve i 2003 og 2004. De danske forsøg
kan ikke entydigt bekræfte de undenlandske undersøgelser,
der finder øget tilvækst hos får på cikoriemarker.
Men vi kan konkludere, at cikorien giver bedre vækstpotentiale
i afgræsningsmarker i form af større tørstofproduktion,
samt bedre mineralforsyning. Undersøgelser viser at cikorie generelt
har et højere indhold af mineraler end lucerne, kløver
og alm. rajgræs. Velgødet har den have et meget højt
indhold af råprotein i bladene. Cikorien har ofte end større
fordøjelighed end rajgræs, en vis mængde tranniner,
der virker beskyttende på proteinnedbrydningen. Får, der
var fodret med cikorie, havde et lige så lavt kvælstoftab
i form af ammoniak som de der blev fodret med beskyttet protein. Planten
indeholder desuden en række sekunddære stoffer af antibakteriel
karakter, der hæmmer udviklingen af larver fra lunge- og løbetarmorm.
Cikorie er en flerårig plante med dybtgående pælerod
som sikrer en høj udnyttelse af kvælstof og andre mineraler,
har bl.a. et meget højt indhold af zelen.. Planten har et vækstmønster,
der burde supplere græsset midt sommer. Den er nem at etablere
som udlæg i dæksafgrøde eller direkte i en etableret
græsmark. Udsædsmængden i kløvergræsblanding
ca. 5 kg/ha. Dog sætter planten i andet produktionsår hurtigt
en kraftig stængel, og ikke egnet til wrapning, men ved afgræsning
vil får blot lade stænglen stå og nippe af de nye
blade der konstant kommer i rosetten. Afpudsning af marken er nødvendig,
men det gælder alle velholdte græsmarker. Den foreløbige
konklusion på udenlandske og danske forsøg er,at cikorie
er interessant på marker med kløvertræthed, lette
jorde udsat for hyppig vandmangel, hvor plantens tørkresistens
kan udnyttes.
Kilde: Økologisk Jordbrug nr. 327, 2004 og 328, 2005-01-30
Er der medlemmer der har erfaring med anvendelsen af cikorie til afgræsning,
hører vi gerne om det i bladet. Kontakt evt. redaktøren.