Græsmarker

Kløvertræthed
Kløvergræs marker er langt at foretrække, hvis man vil have flotte slagtelam og et godt vinterfoder. Kløveren har et højt proteinindhold og giver kvælstof til græsset. På meget udsulte marker, hvor kvælstofindholdet er lavt, kan kløveren tage overhånd, eftersom græsset ikke har tilstrækkelig kvælstof til at vokse optimalt . Den høje kløverandel gør at får og lam nemt får meget bløde maver eller decideret tynd mave, så der skal i sommerhalvåret tilskudsfodre med stråfoder i form af hø eller halm. Lykkes denne balance kan må få en flot tilvækst på lammene. Har man kørt med kløverrige marker i en længere årrække og lægger marken om for at forny græsbestanden og fjerne ormsmitten kan man opleve det modsatte. Kløveren slår ikke rigtig an. Nyere forskning har vist at kløvertrætheden er koblet til et tidligt nematodeangreb. Kløverfrøene spirer, men væksten går i stå hen på foråret. I de sværeste angreb udgjorde kløveren på kløvertrætte jorde kun 6% af udbyttet sammenlignet med ikke kløvertrætte jorde.De nyeste undersøgelser viser at kløvercystenematoder på rødderne sandsynligvis er hovedårsagen, men andre forhold spille også ind. Et eller andet synes at vække de forholdsvis få cyster der er i jorden, så nematoderne kan sætte et massivt og tidligt angreb ind på de små kimplanter. Jordboende svampe indgår muligvis et samspil med nematoderne, hvilke forværrer problemet. Så har man et enkelt sædskifte, hvor man måske højst har en mark ude til korn med kløvergræsudlæg, er det min erfaring, at kløveren først rigtig får fat de efterfølgende år.
Kilde: Aktuelt Økologi nr. 1, 2005-01-30

Cikorie
Iblanding af cikorie i græsmarker øger udbyttet og udnyttelsen af kvælstof. Cikorie som afgræsningsafgrøde er afprøvet i forsøg med lam og tyrekalve i 2003 og 2004. De danske forsøg kan ikke entydigt bekræfte de undenlandske undersøgelser, der finder øget tilvækst hos får på cikoriemarker. Men vi kan konkludere, at cikorien giver bedre vækstpotentiale i afgræsningsmarker i form af større tørstofproduktion, samt bedre mineralforsyning. Undersøgelser viser at cikorie generelt har et højere indhold af mineraler end lucerne, kløver og alm. rajgræs. Velgødet har den have et meget højt indhold af råprotein i bladene. Cikorien har ofte end større fordøjelighed end rajgræs, en vis mængde tranniner, der virker beskyttende på proteinnedbrydningen. Får, der var fodret med cikorie, havde et lige så lavt kvælstoftab i form af ammoniak som de der blev fodret med beskyttet protein. Planten indeholder desuden en række sekunddære stoffer af antibakteriel karakter, der hæmmer udviklingen af larver fra lunge- og løbetarmorm. Cikorie er en flerårig plante med dybtgående pælerod som sikrer en høj udnyttelse af kvælstof og andre mineraler, har bl.a. et meget højt indhold af zelen.. Planten har et vækstmønster, der burde supplere græsset midt sommer. Den er nem at etablere som udlæg i dæksafgrøde eller direkte i en etableret græsmark. Udsædsmængden i kløvergræsblanding ca. 5 kg/ha. Dog sætter planten i andet produktionsår hurtigt en kraftig stængel, og ikke egnet til wrapning, men ved afgræsning vil får blot lade stænglen stå og nippe af de nye blade der konstant kommer i rosetten. Afpudsning af marken er nødvendig, men det gælder alle velholdte græsmarker. Den foreløbige konklusion på udenlandske og danske forsøg er,at cikorie er interessant på marker med kløvertræthed, lette jorde udsat for hyppig vandmangel, hvor plantens tørkresistens kan udnyttes.
Kilde: Økologisk Jordbrug nr. 327, 2004 og 328, 2005-01-30
Er der medlemmer der har erfaring med anvendelsen af cikorie til afgræsning, hører vi gerne om det i bladet. Kontakt evt. redaktøren.