Styring af græsmarker
Vi har meget fokus på vores vinterfodring
under drægtigheden og op til læmning. Men færdigfodring
af slagtelam på græs og modermælk er meget vigtigt,
hvis man vil have et godt resultat i september/oktober.
Her
bringes et udpluk af en artikel af fårekonsulent Richard Andersen
fra Dansk Fåreavl nr. 3, 2000.
Etablering
af græsmark
Der
sås på en fast tromlet mark oven på jorden. En god
græsmark opnås ved at så marken 2 gange på kryds,
fordi 11 cm mellem såtragtene er for meget ved etablering af græsmark
til får.
Vedvarende græsmarker kan forbedres ved
at blande 5-10 kg frø i gødningen om foråret.
Væksten starter, så snart temperaturen
stiger, og for at græsset kan vokse, er det vigtigt med energireserver
fra året før. Holdes får på mark om vinteren,
fjernes alt grønt fra græsplanterne, og det giver en vanskelig
start.
Fåregræsning
kræver 2 græsskud på cm² (20.000 græsskud
pr. m² eller ved kløvergræs 10.000 pr. m²).
Storfold
I
en storfold, hvor fårene går hele sommeren, skal græsset
være i bund før jul, hvorefter de fjernes. Når væksten
starter, skal dyrene væk Græshøjden skal være
mellem 5-7 cm, når fårene sættes på. Under 5
cm hæmmes væksten, og over 7 cm når det at gå
i frø.
Fårene græsser ikke ensartet på
marken. Overgræsses i et område, etableres mælkebøtte,
fuglegræs, etårig rapgræs m.m. Der hvor græsset
går i frø, falder fordøjeligheden. Hvis fårene
skal sortere det gamle høje græs, bruges for meget tid,
og foderoptagelsen falder. Studsning af marken er nødvendig,
for at marken kan producere optimalt. På naturarealer, hvor studsning
ikke er mulig, bliver græsset for groft i løbet af sommeren,
så fårene skal lukkes tidligt ud, så et stort areal
holdes nede fra starten.
Ved
storfoldsafgræsning startes med et stort areal og få dyr.
Når græsvæksten tager til i maj, øges antallet
af dyr. Midt i juni, når væksten aftager, reduceres antallet
af dyr.
Skiftefolde
Den
bedste metode er afgræsning i skiftefolde.
En
afgræsningstid fra 4-7 dage efterfulgt af 3 ugers hvile er en
god og sikker metode. I hvileperioden vokser græsset til 12-15
cm, hvilket er passende ved flytning af fårene. Denne græshøjde
er desuden passende for hvidkløveren, så den ikke kvæles
af langt græs. En græshøjde over 17 cm vil blive
trådt ned, og det varer længe, inden marken bliver reetableret.
Overskudsgræs/mangel
De
fleste laver ensilage eller hø. Problemet ved høslæt
er, at græsset skal have en vis udviklingsgrad for at blive tørt
til hø. Vi kommer let hen omkring 10. juni, og her vil det let
blive helt mørkt i bunden, og de mange små græsskud,
der gør marken tæt, vil være døde. Hvidkløveren
vil også være stærkt svækket.
Ensilering
omkring 25. maj er ønsketænkning, da det giver god ensilage,
og græsset bevarer sin tæthed. Men ensilering er ofte dyr
eller vanskelig at fodre med i små besætninger. Der skal
være mindst 50% tørstof i ensilage, det giver over 200
FE pr. balle. Er der under 30% tørstof, er den ofte under 100
FE pr. balle og bliver dyrere end kraftfoder. Har man så mange
får og lam, at de kan æde græsset i maj/juni, kræver
det, at lammene senere på sæsonen har fri adgang til korn
eller kraftfoder, og der holdes øje med parasitter og coccidier.
Kræver ligeledes pudsning af marker.
Den
snavsede tallerken
Får
spiser ikke på de snavsede steder på marken. Naturligt nok
for at undgå parasitter. I eftersommeren og efteråret kan
fårene vælge at vrage flot hvidkløver, som er snavset.
En snavset mark kan bruges til afmagring af fede får, køer
eller heste. Eller marken skal studses ned.
Den
tørre sommer
Når
græsvæksten stopper og er under 5 cm, skal fårene
fjernes og have adgang til andet foder, indtil græshøjden
kan holdes over 5 cm.
Så en optimal græsstyring er:
* En græshøjde på mellem 5-15
cm
* Vintergræsning ødelægger
marken
* Sent høslet ødelægger kløver
og tæt græsvækst
* Storfolde hele sommeren duer ikke, hvis græsudbyttet
skal være stort
* Mindst 4 skiftefolde med 3 ugers hviletid efter
1 uges græsning
* Græsmarker skal studses for frøstængler
og vraggræs.