Styring af græsmarker

Vi har meget fokus på vores vinterfodring under drægtigheden og op til læmning. Men færdigfodring af slagtelam på græs og modermælk er meget vigtigt, hvis man vil have et godt resultat i september/oktober.

Her bringes et udpluk af en artikel af fårekonsulent Richard Andersen fra Dansk Fåreavl nr. 3, 2000.

Etablering af græsmark
Der sås på en fast tromlet mark oven på jorden. En god græsmark opnås ved at så marken 2 gange på kryds, fordi 11 cm mellem såtragtene er for meget ved etablering af græsmark til får.

Vedvarende græsmarker kan forbedres ved at blande 5-10 kg frø i gødningen om foråret.

Væksten starter, så snart temperaturen stiger, og for at græsset kan vokse, er det vigtigt med energireserver fra året før. Holdes får på mark om vinteren, fjernes alt grønt fra græsplanterne, og det giver en vanskelig start.

Fåregræsning kræver 2 græsskud på cm² (20.000 græsskud pr. m² eller ved kløvergræs 10.000 pr. m²).

Storfold
I en storfold, hvor fårene går hele sommeren, skal græsset være i bund før jul, hvorefter de fjernes. Når væksten starter, skal dyrene væk Græshøjden skal være mellem 5-7 cm, når fårene sættes på. Under 5 cm hæmmes væksten, og over 7 cm når det at gå i frø.

Fårene græsser ikke ensartet på marken. Overgræsses i et område, etableres mælkebøtte, fuglegræs, etårig rapgræs m.m. Der hvor græsset går i frø, falder fordøjeligheden. Hvis fårene skal sortere det gamle høje græs, bruges for meget tid, og foderoptagelsen falder. Studsning af marken er nødvendig, for at marken kan producere optimalt. På naturarealer, hvor studsning ikke er mulig, bliver græsset for groft i løbet af sommeren, så fårene skal lukkes tidligt ud, så et stort areal holdes nede fra starten.

Ved storfoldsafgræsning startes med et stort areal og få dyr. Når græsvæksten tager til i maj, øges antallet af dyr. Midt i juni, når væksten aftager, reduceres antallet af dyr.

Skiftefolde
Den bedste metode er afgræsning i skiftefolde.

En afgræsningstid fra 4-7 dage efterfulgt af 3 ugers hvile er en god og sikker metode. I hvileperioden vokser græsset til 12-15 cm, hvilket er passende ved flytning af fårene. Denne græshøjde er desuden passende for hvidkløveren, så den ikke kvæles af langt græs. En græshøjde over 17 cm vil blive trådt ned, og det varer længe, inden marken bliver reetableret.

Overskudsgræs/mangel
De fleste laver ensilage eller hø. Problemet ved høslæt er, at græsset skal have en vis udviklingsgrad for at blive tørt til hø. Vi kommer let hen omkring 10. juni, og her vil det let blive helt mørkt i bunden, og de mange små græsskud, der gør marken tæt, vil være døde. Hvidkløveren vil også være stærkt svækket.

Ensilering omkring 25. maj er ønsketænkning, da det giver god ensilage, og græsset bevarer sin tæthed. Men ensilering er ofte dyr eller vanskelig at fodre med i små besætninger. Der skal være mindst 50% tørstof i ensilage, det giver over 200 FE pr. balle. Er der under 30% tørstof, er den ofte under 100 FE pr. balle og bliver dyrere end kraftfoder. Har man så mange får og lam, at de kan æde græsset i maj/juni, kræver det, at lammene senere på sæsonen har fri adgang til korn eller kraftfoder, og der holdes øje med parasitter og coccidier. Kræver ligeledes pudsning af marker.

Den snavsede tallerken
Får spiser ikke på de snavsede steder på marken. Naturligt nok for at undgå parasitter. I eftersommeren og efteråret kan fårene vælge at vrage flot hvidkløver, som er snavset. En snavset mark kan bruges til afmagring af fede får, køer eller heste. Eller marken skal studses ned.

Den tørre sommer
Når græsvæksten stopper og er under 5 cm, skal fårene fjernes og have adgang til andet foder, indtil græshøjden kan holdes over 5 cm.

Så en optimal græsstyring er:

* En græshøjde på mellem 5-15 cm

* Vintergræsning ødelægger marken

* Sent høslet ødelægger kløver og tæt græsvækst

* Storfolde hele sommeren duer ikke, hvis græsudbyttet skal være stort

* Mindst 4 skiftefolde med 3 ugers hviletid efter 1 uges græsning

* Græsmarker skal studses for frøstængler og vraggræs.