Diarré hos lam

Af dyrlæge Ove Stengaard
Frederiksberg Dyreklinik, Sorø

Diarré hos lam er en hyppig forekomst, men kan have flere årsager. Det er altid vigtigt at få årsagen til diarreen bekræftet via en laboratoriediagnose, så yderligere tilfælde kan forhindres.

Man kan dele tilfældene i 2 hovedgrupper: De, som er ernæringsbetingede, og de, som er forårsaget af smitstoffer.

Ernæringsbetinget diarré
forekommer ofte hos lam efter får med stor mælkeydelse. Afføringen er cremeagtig, gullig og klæber til ulden på hale og bagparti. Diarreen er sjælden alvorlig, men bør alligevel behandles, da der kan tilstøde komplikationer, især bakterieinfektion. Har moderfåret for meget mælk, kan dette udmalkes nogle gange i de første døgn efter læmningen. Mælken kan med fordel dybfryses og gemmes til opflaskning af lam efter mødre med lav ydelse.

Infektiøs diarré
kan være forårsaget af bakterier eller virus. Tilstanden er ofte mere alvorlig, og nogle af bakterierne kan ligefrem forårsage lammmets død.

Colibakterien
kan angribe på flere tidspunkter af lammets liv. Infektionen forekommer dels hos lam under en uge, dels i alderen 3-12 uger. Det er oftest farligst med infektion i den første leveuge, da lammets modstandskraft er mindst her.

Bakterien kan smitte ved optagelse gennem munden eller via navlen. Lammet bliver mat, ophører med at patte og får kraftig gullig, hvidlig diarré. Bakterierne kan sprede sig fra tarmen og rundt i kroppen bl.a. til leddene. Tilstandene udvikler sig hurtigt pga. væsketab. Lammene får indsunkne øjne - de dehydrerer. Iværksættes der ikke en behandling tidligt i forløbet, vil lammet dø i løbet af 1-2 døgn. Man skal være opmærksom på, at tarmbetændelsen er til stede før lammet viser tynd afføring. Det starter med en væskeophobning i tarmene, som kan høres, hvis man forsigtig støder lammet i højre flanke.

Lammedysenteri
Sygdommen skyldes en bakterie, som kaldes clostidium perfringens type B (type D skrev jeg om mht. bløde nyrer). Bakterien kan overleve i jorden gennem lang tid som "sporer". Det er lam under 2 uger, som angribes hyppigst. Det væsentligste symptom er voldsom diarré, der ofte er blodtilblandet. Dødeligheden er meget stor. Ved obduktion af døde lam kan påvises sårdannelser i tarmslimhinden. Behandlingen af syge lam er svær. Den bedste behandlig vil ofte betå i forebyggelse med tarmbrandserum lige efter fødsel. Alternativt kan moderfårene vaccineres før fødsel. De danner så en masse antistoffer, som overføres til lammet via råmælken.

Rotavirus
angriber lidt større lam i alderen l- 6 uger. Rotavirus har ofte et mere godartet forløb end tarmbetændelsen forårsaget af de nævnte bakterier. Afføringen er løs eller tynd, men graden af dehydreringen er ofte mindre. Infektionen kan alligevel medføre store tab, dels fordi den rammer de fleste lam i flokken, dels fordi lammene vedbliver at være utrivelige i uger eller måneder efter sygdomsangrebet. Desuden kan der lettere tilstøde en bakteriel infektion fx coli.

Behandling
Det er vigtig at få klarlagt årsagen enten via obduktion eller indsendelse af gødningsprøver. Fra isolerede bakterier kan foretages en følsomhedstest over for de forskellige antibiotika. Ud fra dette kan man se, hvilke antibiotika der er virksomme besætningen. Foruden antibiotika er det lige så vigtig at få erstattet væsketabet ved tilførsel af elektrolytblandinger. Der findes flere slags på markedet.

Forebyggende foranstaltninger mod diarré
Det er vigtig med en god hygiejne i stalden og boksene. Sørg for at disse bliver gjort rene jævnligt og desinficeret med fx Virkon-S og eller Stalosan. Man bør ligeledes tænke på at få redskaber og fodtøj rengjort og desinficeret, så man ikke flytter rundt på smitten.

Lammmene skal sikres rigelig råmælk uden dog at overfodres. Det kan være godt med et depot af nedfrossen råmælk. Har moderfåret lav ydelse, eller har det yverbetændelse ved fødslen, så er dets egen råmælk ødelagt.

Tarmparasitter
En tredje årsag til diarré kan være tarmparasitter. Løbetarmorm har jeg omtalt i en tidligere artikel, så det vil jeg ikke gå nærmere ind på her - dog vil jeg minde om at have det i erindring til sommer.

En anden parasit er coccidien, en encellet tarmparasit, der også kan ødelægge tarmslimhinden. Den vil jeg komme ind på i næste artikel.