Diarré hos lam
Af
dyrlæge Ove Stengaard
Frederiksberg
Dyreklinik, Sorø
Diarré hos
lam er en hyppig forekomst, men kan have flere årsager. Det er
altid vigtigt at få årsagen til diarreen bekræftet
via en laboratoriediagnose, så yderligere tilfælde kan forhindres.
Man kan dele tilfældene
i 2 hovedgrupper: De, som er ernæringsbetingede, og de, som er
forårsaget af smitstoffer.
Ernæringsbetinget
diarré
forekommer
ofte hos lam efter får med stor mælkeydelse. Afføringen
er cremeagtig, gullig og klæber til ulden på hale og bagparti.
Diarreen er sjælden alvorlig, men bør alligevel behandles,
da der kan tilstøde komplikationer, især bakterieinfektion.
Har moderfåret for meget mælk, kan dette udmalkes nogle
gange i de første døgn efter læmningen. Mælken
kan med fordel dybfryses og gemmes til opflaskning af lam efter mødre
med lav ydelse.
Infektiøs
diarré
kan
være forårsaget af bakterier eller virus. Tilstanden er
ofte mere alvorlig, og nogle af bakterierne kan ligefrem forårsage
lammmets død.
Colibakterien
kan
angribe på flere tidspunkter af lammets liv. Infektionen forekommer
dels hos lam under en uge, dels i alderen 3-12 uger. Det er oftest farligst
med infektion i den første leveuge, da lammets modstandskraft
er mindst her.
Bakterien
kan smitte ved optagelse gennem munden eller via navlen. Lammet bliver
mat, ophører med at patte og får kraftig gullig, hvidlig
diarré. Bakterierne kan sprede sig fra tarmen og rundt i kroppen
bl.a. til leddene. Tilstandene udvikler sig hurtigt pga. væsketab.
Lammene får indsunkne øjne - de dehydrerer. Iværksættes
der ikke en behandling tidligt i forløbet, vil lammet dø
i løbet af 1-2 døgn. Man skal være opmærksom
på, at tarmbetændelsen er til stede før lammet viser
tynd afføring. Det starter med en væskeophobning i tarmene,
som kan høres, hvis man forsigtig støder lammet i højre
flanke.
Lammedysenteri
Sygdommen
skyldes en bakterie, som kaldes clostidium perfringens type B (type
D skrev jeg om mht. bløde nyrer). Bakterien kan overleve i jorden
gennem lang tid som "sporer". Det er lam under 2 uger, som
angribes hyppigst. Det væsentligste symptom er voldsom diarré,
der ofte er blodtilblandet. Dødeligheden er meget stor. Ved obduktion
af døde lam kan påvises sårdannelser i tarmslimhinden.
Behandlingen af syge lam er svær. Den bedste behandlig vil ofte
betå i forebyggelse med tarmbrandserum lige efter fødsel.
Alternativt kan moderfårene vaccineres før fødsel.
De danner så en masse antistoffer, som overføres til lammet
via råmælken.
Rotavirus
angriber
lidt større lam i alderen l- 6 uger. Rotavirus har ofte et mere
godartet forløb end tarmbetændelsen forårsaget af
de nævnte bakterier. Afføringen er løs eller tynd,
men graden af dehydreringen er ofte mindre. Infektionen kan alligevel
medføre store tab, dels fordi den rammer de fleste lam i flokken,
dels fordi lammene vedbliver at være utrivelige i uger eller måneder
efter sygdomsangrebet. Desuden kan der lettere tilstøde en bakteriel
infektion fx coli.
Behandling
Det
er vigtig at få klarlagt årsagen enten via obduktion eller
indsendelse af gødningsprøver. Fra isolerede bakterier
kan foretages en følsomhedstest over for de forskellige antibiotika.
Ud fra dette kan man se, hvilke antibiotika der er virksomme besætningen.
Foruden antibiotika er det lige så vigtig at få erstattet
væsketabet ved tilførsel af elektrolytblandinger. Der findes
flere slags på markedet.
Forebyggende
foranstaltninger mod diarré
Det
er vigtig med en god hygiejne i stalden og boksene. Sørg for
at disse bliver gjort rene jævnligt og desinficeret med fx Virkon-S
og eller Stalosan. Man bør ligeledes tænke på at
få redskaber og fodtøj rengjort og desinficeret, så
man ikke flytter rundt på smitten.
Lammmene
skal sikres rigelig råmælk uden dog at overfodres. Det kan
være godt med et depot af nedfrossen råmælk. Har moderfåret
lav ydelse, eller har det yverbetændelse ved fødslen, så
er dets egen råmælk ødelagt.
Tarmparasitter
En
tredje årsag til diarré kan være tarmparasitter.
Løbetarmorm har jeg omtalt i en tidligere artikel, så det
vil jeg ikke gå nærmere ind på her - dog vil jeg minde
om at have det i erindring til sommer.
En
anden parasit er coccidien, en encellet tarmparasit, der også
kan ødelægge tarmslimhinden. Den vil jeg komme ind på
i næste artikel.