Adoption

Håndtering af dyr
Håndtering af dyr omkring læmning især i forbindelse med adoption beskrevet af en "gammel" erfaren avler. Sådan lød opgaven og sådan er det følgende at opfatte.

Her på stedet har der de sidste 25 år læmmet ca. 50 får om året - det er blevet til ganske mange lam og en bunke erfaringer. Jeg har haft muligheden for altid at være hjemme i læmmeperioden og har derfor også altid kunnet overvåge dyrene intenst. Ud fra den baggrund er det i alle henseender en stor fordel at få alle fårene til at læmme inden for 2-3 uger, hvilket selvfølgelig kun er muligt, hvis får og væddere bliver behandlet derefter om efteråret. Alle væddere tages ud af flokken omkring 15. september og placeres i fold eller på stald. Til avl bruger jeg altid 2-3 væddere, de danner deres egen flok og går sammen i egen fold hele sommeren, dvs. bortset fra ilæmningsperioden kan jeg altid gå ud og se til fårene i folden uden at skulle have "øjne" i nakken.

Sidst i oktober, hvor fårene kan forventes at komme i første brunst, placeres vædderne så tæt op ad fårene, at de kan lugte hinanden, men på ingen måde komme i fysisk kontakt. Der kræver nogle kraftige høje jerngitre - her på stedet lukker sådan nogle af for et halvtag, der vender ud mod fårefolden og det fungerer fint. På denne måde samles brunstperioden, så når vædderne endelig sættes til omkring 20. november bliver alle får hurtig ilæmmet og vædderne kan fjernes igen til Nytår.

De sidste ca. 10 år har jeg fået fårene scannet først i februar måned. Det koster selvfølgelig noget, men får man af den årsag reddet et par lam ved læmning og bortadapteret trillinger og gimmertvillinger, er de penge hurtigt tjent hjem igen. Ved scanningen får man oplyst hvor mange fostre, der er i hvert får og hvor mange dage ca. de er henne i drægtigheden. I første omgang bruges resultatet til at opdele dyrene efter antal af fostre og alder (her tænkes på gimmere med 2), således at foderplanen kan tilpasses de enkelte gruppers behov. Dernæst kan man når læmningen nærmer sig begynde at planlægge adoptioner, dvs. er der får (ikke gimmere) der kun venter et lam modsvarende dem, der venter 3. Forhåbentlig kommer dem med 1 lam lidt henne i læmmeperioden helst efter dem med 3 lam, for det er her, der skal sættes ind.

Adoptioner er meget svære, jeg vil næsten sige umulige, dersom der bare er gået et halvt døgn efter fåret har læmmet, hvorimod adoptioner går uhyre nemt lige inden fåret læmmer, også selvom adoptionslammet er flere dage gammelt. Så de får der kun skal have 1 lam og man derfor ønsker at bruge til adoptionsmødre, skal følges meget nøje.

Læmning
Læmmeperioden starter gerne 4-5 april, og så snart den er gået i gang bliver stalden lukket af med grinder, så fårene ikke mere kan gå på marken. Ellers går de ind og ud som de lyster hele vinteren. Når de bliver lukket inde sker det af flere årsager.

1. Ræveangreb.
Vi har en del ræve i området og fårene er meget udsatte i det øjeblik, de læmmer. Jeg har set ræven ligge på lur ganske tæt på fåret og vente på, hun er optaget af at få nr. 2 lam. Så springer den til og snupper det første, og er den først begyndt, kan man godt regne med det gentager sig hver dag helt op til lammene er 3 uger gamle.

2. Overvågning.
Hvis man som jeg ønsker at overvære læmninger hele døgnet, er det for besværligt at flagre rundt ude på marken med lommelygte.

3. Ventefolden.
Ventefolden de ellers har gået på, skal have gødning, således den hurtigt kan komme i gang og dermed give et tidligt høslet.

Først i april bliver læmmeboksene ligeledes sat op, således alt er klart til det går løs. Normal procedure her på stedet, er at fåret får lov til at læmme i flokken. De søger gerne hen i et hjørne og som regel respekterer de andre hende og holder sig lidt væk. Når ventede lam (ifølge scanningen) er kommet, bliver de båret ind ved siden af i læmmeboksen, og moderen skal nok følge med. Det kan hænde at en førstegangsfødende bliver nervøs og ikke tør gå med, så må man jo bare tage fat i hende også. Ved at lade fårene læmme i flokken opnår man, at de er mere trygge. Får er vanedyr og ved at ændre tilstanden lige op til læmningen, kan man risikere, det trækker ud, eller giver problem bagefter i form af stress, de vil vrage lam eller ikke lade dem gå til patten etc..

Ulempen ved at lade dem læmme i flokken er dog, at andre får, der jo selv er tæt på læmning, pludselig ved at høre og se de små lam, får en enorm moderfølelse og simpelt hen prøver at stjæle. Det kan give en masse problemer og uro for det læmmende får, og så er der ikke andet at gøre end få hende i læmmeboks og føde færdig eller sæt en grinde omkring hende. Sker alt dette uden opsyn, kan man få gevaldige problemer, idet den oprindelige moder ikke tager sit lam tilbage, hvis et andet får har slikket det, og tyven får jo selv lam bagefter og kan derfor stå med 3-4 lam. Derforuden er det som fåreavler umuligt at finde ud af hvem, der hører til hvad og hvorfor. Er man derfor ikke i stand til at overvåge sine dyr, er det bedre at sætte dem i læmmeboksen inden læmning. Men det skal være tæt på flokken eller andre mødre.

Adoption
Det optimale er, at hvert får går med 2 lam og gimmere med 1 lam. Jeg vil sige alt derudover er næsten dyrplageri, enten for moderen der har meget store chancer for at få yverbetændelse, eller også for et af lammene, der sommeren igennem skal leve på sultegrænsen. Så kan der adopteres, så skal der adopteres. Jeg går nu ud fra, at der er lam i overskud, og at der ved scanningen er påvist et par får, der kun skal have et lam. Det første, der skal sørges for, er at samle fostervand. Det er forholdsvis simpelt, det er blot at prikke hul på én af fostervandsblærerne og få det til at løbe ned i en balje. Det kan så skiftes ud med et par dages mellemrum. Hvis fåret med et lam stadig ikke læmmer, det er nemlig sådan at fostervand er fostervand og fårene kan ikke lugte forskel på eget eller andres. Så snart fåret, der venter 1 lam begynder at lægge an til læmning, stilles der grinder omkring hende inde i fårestalden, idet hun skal være væk fra fåret i læmmestalden, der skal have bortadopteret et lam. Jo flere dage lammet er gammelt jo vigtigere er det, at det ikke kan høre moderen kalde bagefter. Så snart man kan begyndte at skimte fostervandsblæren hos det læmmende får, skal der handles hurtigt. Hent en spand håndvarmt vand og tag samtidig det gemte fostervand med. Sæt det i mikroovnen, indtil det også er håndvarmt. Som regel er vandet gået, når man kommer ud igen og fåret går rundt og kalder med klukkelyde, så er tiden der til at tage fat. Gå ind i læmmestalden og snup lammet, der skal bortadapteres. Gerne uden moderen i første omgang opdager det. Lammet proppes nu først ned i det lunkne vand og gøres rigtig våd over det hele. Dernæst ned i baljen med lunkent fostervand. Det minder lidt om æggehvide og smøres nu på lammet, især ved haleroden og hoved. Derefter skal det straks sættes til den læmmende får. Når lammet er nogle dage gammelt og selv kan gå, hopper jeg selv med ind i læmmeboksen og servere den "nyfødte" for moderen ved at holde den nede. Tager fat i alle fire ben, mens fåret slikker og snakker med lammet. Således fortsættes indtil hun selv har læmmet. Mens hun slikker den nyankomne, sættes adoptionslammet til patten. Det kræver lidt tålmodighed og er nok den sværeste øvelse. Luk munden op med den ene pegefinger og prop patten ind med den andet. Det er en lidt hård behandling, men før den har drukket, har den ikke accepteret fåret og vil stå og bræge efter sin biologiske mor. Nogle lam er hurtigere til at tage fat end andre, især trillinger der ikke har fået tilstrækkelig mælk og er sultne. Så snart lammet har drukket hos sin fostermor er adoptionen lykkedes. De to mødre bør dog være adskilt 24 timer, hvis den første fortsat kalder på sit forsvundne lam.

Under sidste del af drægtigheden og efter læmning er kraftfoderrationen stor, og det kan ske at et får har tiltusket sig mere end hun kan tåle. Vommen går i stå, hun holder op med at drøvtygge og begynder at hænge. Det kan også skyldes drægtighedssyge eller mælkefeber, men har man en anelse om, at hun har fået for meget kraftfoder, kan det hurtigt hjælpe med følgende blanding: 1 strøget spiseske natron, 1 strøget spiseske druesukker og 1 teske salt opløst i 1/2 l lunken vand. Det gives lettes i en stor engangsprøjte.

Håber I alle får en rigtig god læmning.

Mailis Jepsen

Adoption af større lam
Ind imellem får man dødfødte lam, og et får som ingen lam har, vil hormonalt være helt op og køre. Disse får vil næsten adaptere hvad som helst. Malk ud de næste par døgn, hvis man venter flere lam. Så kan man rolig snuppe en sulten trilling eller tvilling og sætte til fåret. Senere på sæsonnen vil der måske være tilfælde hvor fåret mister sine lam. Fåret sættes hurtigst mulig i adoptionsgrinde og man snupper en trilling eller tvilling fra en gimmer. Lammet vil som Mailis skriver vedkende sig fåret som moder, så snart den har pattet én gang, men fåret tager ikke lammet godvilligt, så der er man sat lidt på en tålmodighedsprøve. Hun skal ikke stå alene i stalden under processen, så bliver hun fuldstændig ustyrlig. Så er stalden tom, skal hun have selskab. Sidste år mistede en af mine gimmere et flot 5- ugers lam. Hun blev sat i adoptionsgrinde/bundet, og fik tildelt en 3 ugers sulten trilling. Lammet pattede, men hun var bestemt ikke begejstret. Efter ca. 5 dage gik de løs i boks, og så snart jeg var i stalden stod hun stille og lammet pattede selv. Efter yderligere 5 dage tog hun pludselig lammet til sig og de gik resten af sommeren sammen. Jeg fik et større trillingelam, og fåret blev knap så rundt.

Anne Hjelm

Erfaringer med adoption
Hermed lidt om erfaringer med adoption - eller glæden ved at fårene selv passer deres lam. I 2 år har jeg haft flaskelam. jeg har også i 2 tilfælde haft held til at fåret til at passe sine lam selv. Jeg synes i juni at mit flaskelam gik i stå i vækst, desuden var flaskelammet i 2002 absolut for lille, men havde også vanskeligt ved at overleve fødslen. Derfor regnede jeg på tilvæksten pr. dag de første 75-80 dage og sammenlignede. Flaskelammet fik fåreerstatningstilskud til 9 ugers alderen. I 2003 har jeg sammenlignet en gruppe gimmere født af får i alderen 2-3 år. Flaskelammet var født tvilling, hendes søster havde en tilvækst på 325 g/dag, flaskelammet 225 g/dag. De tvilling opfostrede gimmere tog gennemsnitligt 300 g/dag, uden store udsving. Trilling opfostrede gimmere i gennemsnit 260 g/dag.

Mai-Lis Hansen

Trillingefødsel
Jovist kan det være hårdt med trillingfødsler blandt får. Det oplevede jeg, da mit ældste får en tidlig morgen for anden gang fødte trillinger. Fødslen gik smertefrit. Først kom et stort vædderlam, dernæst en gimmer og til sidst en lillebitte vædder, som var helt afkræftet og lå helt fladt i halmen med alle fire ben ud til siden. Trods moderens ihærdige pirken med klovene for at få den på benene havde den overhovedet ikke kræfter til at nå op til den livgivende mælk, som de andre to havde travl med at mæske i sig. jeg tog en rask beslutning og flexede fri fra arbejdet, lagde mig ind i læmmeboxen til moderfår og lam og greb det lille pjok i en hånd og løftede det op til en fri pat. Straks begyndte den at sutte, men når jeg slap den, skvattede den ud i halmen igen. jeg indså så, at skulle jeg have liv i den lille fyr, så drejede det sig om tid og tålmodighed. Derfor tilbragte jeg hele formiddagen med at holde den lille til patten. Han fik nr. 13, fordi det var meget uheldigt, at han var så lille og pjokket. Efter mangen en tår mælk og pauser, så de andre også kunne komme til, kunne nr. 13 ved middagstid så småt begynde at stå på benene med lidt støtte fra min hånd, men kunne ikke selv finde ud af at vakle hen til patten i den rigtige ende. Jeg fortsatte derfor min støttefunktion, og da min kone om eftermiddagen kom hjem fra arbejdet, kunne jeg stolt fremvise 1 stk's vædderlam, der var i stand til at stå på benene og endda tage et par skridt.

Jeg overlod da får og lam til sig selv, men kiggede til dem igen om aftenen, hvor den fik en ny tår med støtte. Spændt var jeg på at se, hvordan det gik næste morgen. Stor var min overraskelse, da jeg så dem alle tre på benene rendende rundt om moderen. Da den selv fandt hen til patten, gik jeg på arbejde i tryg forvisning om, at alt var i orden. hvilket det da også var. Nr. 13 voksede sig stor og fræk, men blev ved med at have et lidt hvalpet og tykmavet udseende i forhold til de andre lam. Men han ville meget gerne op og bæres - tror jeg nok. Det var altid ham, der skulle fremvises og nusses mest, når der kom besøgende på lammekig. Han var aldrig i tvivl om, at han var et rigtigt vædderlam. For lidt siden var jeg nede hos fårene, hvor jeg så ham gøre kur til én af de største moderfår, som forskrækket sprang væk, da han lagde hovedet på skrå og gryntede hende ind i øret. Det blev mit ynglingslam kan I nok forstå. Jeg havde jo et helt specielt forhold til ham, men desværre er det en vædder, så ham kan ikke blive i besætningen. Jeg nåede dog at tage et billed af han, nu da den skal slagtes.

Thøger Pauli