Der var stor købelyst på vores vædderauktion søndag d. 6. oktober på
Fanø. Der var annonceret 20 vædderlam i vædderkatalog 2002, heraf
blev de 14 solgt og resten budt hjem af ejere. Flere medlemmer havde
benyttet sig af muligheden for at byde gennem et bestyrelsesmedlem.
Vist nok for første gang i foreningens historie kom årets
pelsvædder, ejet af Ole Andersen, til at koste kr.12.200 ex. moms og
nr. 3 til et tilsvarende beløb. Årets pelsvædder blev solgt til Anne
Hjelm. De øvrige vædderlam blev solgt til kr. 1.500-4.600 ex. moms
(gennemsnitsprisen kr. 4.264 ex. moms). Til sammenligning kostede
den dyreste svenske pelsvædder sv. kr. 23.000 og gennemsnitsprisen
lå på ca. sv. kr. 6.000. Svenskerne har dog ikke bedømmelse i
nedklippet tilstand.
Nogle vil måske være forundret over prisniveauet, men f.eks. har Ole
Andersen gjort et stort stykke avlsarbejde, som han så fik honoreret
på auktionen. Det er trods alt udbud og efterspørgsel der bestemmer
prisniveauet fra år til år.
Næste års vædderauktion tegner måske billede. Men set med
bestyrelsens øjne må det være rimeligt at topvæddere prisfastsættes
på et vist niveau.
Man kan altid diskutere prisniveauet, men en række vædderlam der
solgt direkte på gården har måske kostet det samme som gode væddere
på auktionen. Så vædderauktionen må fortsat være det bedste sted for
køb af rigtig gode avlsvæddere. Så husk i det jyske at medbringe
lidt flere vædderlam til næste år. Det ser ud til at avlsarbejdet
måske fremover bliver honoreret økonomisk.
Artikel fra
Gotlænder-Bladet nov. 2002
af Anne Hjelm |
|